Danmark som Turistland

SOMMER! Gennem Lillebælts blaa Krusninger stamper Færgen lige mod Kysten, der toner frem i grønligt Skær. Nærmere. Huse og høje Skor? stene dukker frem, og bagved ranker sig over det hele et takket Taarn, der lyser i Solen som en hvid Søjle ... Færgeklodsen glider i Leje. Passagererne strøm; mer fra Borde, følger den afgærdede Asfaltvej, møder en modgaaende Menneskebølge — vi er i Fredericia, det jyske Knus idepunkt, hvor Danmarks Hovedjernbaner løber sammen fra Øst, fra Syd og Vest og fra Nord. Gennemfartsstedet er dog kun en forholdsvis ringe Part af Fredericia. Omkring det ligger en By, der tilmed har sit eget Fysiognomi. Det af? slører sig, inden mange Skridt er gaaet. Byen er retvinklet, saa at sige. De lange, brede, snorlige Gas der, der strækker sig nøj# agtigt i Syd—Nord og Øst—Vest, skærer hver* andre under Vinkler paa 90 Grader. Det virker forvirrende straks, fordi man synes at have sam? me Udsigt, hvilken Linje man end lader Blikket følge. Hver Gadeaare ens der i det fjerne med den samme grønne Vold, forekommer det En. Og det er ikke ganske Øjenforblændelse. Byen er bygget efter Tracerline. Det var Frederik den III, som ved Magtbud vilde grundlægge en ny Hovedstad her, hvor Rigets naturlige Midtpunkt var. 1650 blev den pæreformede Berodde, der i ret Vinkel bryder ud fra Sydjyllands Østkyst, indstre* get, Rektanglerne, hvor Husene skulde ligge, af# stukket, og udenom opgravet den skærmende Vold. Møllerne ved Bisholt. Hovedstad blev Fredericia, eller Frederiksodde, som den i Begyndelsen kaldtes efter Kongen, aldrig. Faa Aar efter dens Anlæg ødelagdes den under Svenskekrigen. Saa fik den store Privilegier for at lokke Beboere til, fik Religionsfrihed for alle Sekter og Asylret for Fallenter samt for udenlandske Manddrabere. Katoliker og Jøder dannede deres egne Menigheder, og der indkaldtes franske Reform inerte, som her begynte at avle Kartofler — og To* bak, Oprindelsen til vor hjemlige Tobaksdyrks hing, der under Krigen for Alvor er kommen til Ære og Værdighed. Alligevel trivedes Byen kun smaat. Der var heller ingen Havn eller Opland, Købstæders bedste Er* hvervsmark, og Fredericia blev ingensinde mere end Fæstningen. Men paa det Omraade er dens Histo# tie rig. »Mindernes By« lyder ögsaa dens Navn. Ingen danske Byer har saa mange historiske Monu* menter som Fredericia. Det ældste findes paa Trinitatis Kirkegaard: En öpretstaaende, kransbe* hængt Jernsabel paa en lille Høj. Her hviler nogle danske Dragoner, som 1652 lod sig hugge ned 557 ——