Danmark som Turistland

VEJLE AMT Borchs Gaard, Kolding. Sejl ud ad Fjorden en tidlig Sommermorgen. Skov kanter begge Bredderne, kun af og til aabne Felter med sorte og gule Marker eller Husklyngers hvide og røde Farvespil mod Træernes lysgrønne Baggrund. Uafbrudt trænger Smaaodder sig frem over det grundede Kystvand, og der skabes Smaa? vige, Idyl ved Idyl. Fjorden bliver bredere og pluch selig skærer skarpt Sand frem paa Breddens Bakkes bølge, Hvidbjergs Klitter. Forude Kattegats friske Strøm. I det fjerne Fyns blege Kystlinje. Eller gaa i Land, naar Damperen lægger til ved Munkebjerg paa Sydbredden. Vælg en af de talrige Stier og følg den til Bjærgets Top til Hotellet eller et af Udsigtspunkterne. Stands og se: Fjorden ligger som en lyst smilende Indsø. En fremspringende Skovodde skjuler dens Forbindelse med Havet mod Øst. I Vest ligger Vejle som en Kæmpebro over Fjorden, som synes at fortsætte sig bag Brobuen, hvor Taagedampe faar Engene til at ligne blankt Vand. Nedad Bjærget væver Bøg, Gran, Røn og Eg med Islet af Taks og Kristtorn sit Løvværkstæppe, paa hvilket Lyngbælter, nøgne Sandtoppe, slyngede Stier om Skrænterne og de bratte Brinker, hvor Trærødderne blottes, tegner et fantastisk Mønster. Hist og her et Kig ned i det svimle Dyb, hvorfra vi er klavrede op. Paa en Bænk her skrev den bes kendte engelske Kritiker Edmund Gosse for en Snes Aar siden, da han besøgte Bjærget, nogle Lins jer, der i Oversættelse lød næsten saaledes: Vidt har jeg faret og meget kønt har jeg set, men intet Steds noget saa smukt som dette. Fjorddamperen bakker fra Broen uden om et Krat af Riskoste, der bry* der op gennem Vandskor* pen. Det er paa disse Træer, de berømte Vejle* Pælemuslinger »gror«. Ef* ter en Smut ved den an« den Bred, fortøjer Dampes ren ved Hvidbjerg. Som et underligt Lune synes disse golde Klitter anbragt i denne ellers saa frodige Egn. Men et nyt Skagen er paa Vej til at vokse op paa Hvidbjerg. Allerede er Kunstnerne, Pionererne, begyndt at lægge deres Cottager. Og Sommersøns dage blomstrer det livligste Badeliv paa den brede Strand. Ogsaa den nordlige Bred har en ødsel Natur overvældet med sine Gaver. Straks ved Vejle By begynder Nørreskoven. En Spadseresti og en Køs revej gaar i bakkedal langs med Jernbanen, der her ligesom paa den sydlige Bred et langt Stykke lø? ber umiddelbart ved Fjorden. Vejlenserne bliver aldrig kede af at vandre i Nørreskoven. Hver Gang afslører dens Slugter med de ranke Bøge, dens Bu* skads, dens brede Broer over rislende Kildevæld nye Skønheder. Og Fremmede erobrer den øjeblik# kelig. Stien udmunder et Par km. fra Byen i Landes vejen. En Sidegren drejer ned til Skyttehuset, hvis Park har vist sig at være en næsten ideel Ramme om et Friluftsteater. Hovedvejen fortsætter gennem Højskoven over Bybækken, der pludrer lystigt i et dejligt skygges fuldt Engleje, til Bredballe og Tirsbæk. I en dyb Dal Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord. Fot. Kolding Amatørklub. 364