Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
VEJLE AMT Skovbrynet. Den ender i Grejs By, bag hvilken Dalen ligesom er lukket med en Bøgevifte. Om Hjørnet, og Aaen har født et andet frodigt Engs drag, hvor Storkene vader tilfredse om og snakker ægyptisk. Saa stiger Terrænet, og op over de frugtbare Kornmarker stikker Jettings kuplede Kongehøje frem. Mangler selve Vejle »Historie«, har den i saa meget større Maal i sin Nærs hed, her i den gamle Kongestad, hvis Høje og Runesten fortæller om intet mindre end Oprindelsen til Danmarks Rige. I Jelling residerede omkring Aar 900 Kong Gorm den Gamle. Han erobrede for sig næsten hele Danmarks Rige, som i flere Aar havde ligget splittet, sikrede Sydgrænsen med Danevirke, eller rettere var det hans Dronning, Thyra, der gjorde det. Danebod blev ogsaa hendes Tilnavn. Da de døde, blev de paa hedensk Vis højlagt i disse mægtige Gravhøje, der endnu staar i det væsentlige som da de blev kaste« de. Det er de største i Evropa, større end UpsalasHøjene. Man skal helt til Lilleasien for at træffe noget tilsvaren# de. Yderligere Interesse faar de ved at være Tvillinghøje til Minde om et hi* storisk Kongepar, fra hvilket forøvrigt saa godt som alle Evropas regerende Fyrster og Fyrstinder har deres Udspring. Ved Jel« lings lille Kirke, der har Danmarks ældste Kalks malerier, staar to Runesten. Den mindste af dem var først anbragt paa den søndre Høj. Dens Ind* skrift lyder: »Gorm gjorde dette Mindesmærke ef* ter Thyra sin Kone, Danmarks Bod«. Den store Runesten staar rimeligvis paa sin oprindelige Plads. Den er et af de mærkeligste Runemindesmærker i Verden. Alene dens Størrelse (1% m. høj og 1 m. bred) gør den anselig. I Runeskriften, der er hugget vandret, noget ganske ualmindeligt paa hin Tid (980) nævner Gorms Søn med Stolthed sin Livs« gerning: »Harald Konge bød gøre dette Mindes# mærke efter Gorm, sin Fader, og Thyra, sin Moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Nors ge og gjorde Danerne kristne«. — Danmarks Histo« Norup Kirke. rie i Urskrift, dets første historiske Monument. Det har tillige en yderst mærkelig Billedudsmykning: Paa den ene Side et Fabeldyr med Gevir og Klør, omklamret af en Slange, paa den anden et Kristus# billede, Nordens ældste. Højene har været udgravet. I den nordre stødte man paa et Bræddekammer. Det viste Spor af at være blevet udplyndret i en fjærn Fortid. Paa Træs til Del. gulvet fandt man kun en mandslang, skindklædt Trækiste, sandsynligvis Kong Gorms. I den syd* lige Høj var der blot nogle Træredskaber. For faa Aar siden blev der ad Gorms Højs Nord# side bygget en monumental Stentrappe til Toppen og fra Kirkegaardsmuren, vendt mod Højens anden Skraaning en Sten*Talerstol, saaledes at der er dans net en Festplads, vel nok den højtideligste i Dan# mark. Jelling har fornylig faaet et historisk Monument til. Det er en Stendysse, helliget Uffe, Sagnkongen Vermunds Søn. Den er anbragt i en lille Plantning overfor en Dam, som paastaas at være den sidste Rest af Voldgravene om Jeh ling Kongsgaard. Nu er Jelling en stor Stationsby. Ageren er muldet i denne Egn, men lidt nordvestligere løber Banen ind i Hede* sletten, forbi Thyregod, i hvis Kirke Grundtvig blev konfirmeret, til Brande, en Hedeby, der vokser i Stormfart, og ud af Vejle Amt. Lad os gøre et langt Spring fra den vestligste til Amtets østligste Udkant, gaa udenfor Ruten ind i Bjerre Herred, Halvøen mellem Horsens og Vejle Fjor* de og Jyllands bedste Agerjord. Afsi* des hernede ligger det herlige Højdes drag Bjergelide. For Turisten giver det ogsaa Udbytte at søge ud til Hjarnø og Alrø, Tvillingøerne, der spalter Ind« løbet til Horsens Fjord i tre Sunde. Juvelen, der overstraaler alle Amtets skønne Smykker, er trods alt Vejle Fjord. Dens Lige fins des ikke i det ganske Land. Endog den kræsne Au# toritet Baedeker ofrer Vejle Fjord og Munkebjerg sin bekendte Stjerne, en Ære, der hverken bliver Møens Klint, Himmelbjerget eller Svendborg Sund 363