Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEJLE AMT
Skovbrynet. Den ender i Grejs By, bag hvilken
Dalen ligesom er lukket med en Bøgevifte. Om
Hjørnet, og Aaen har født et andet frodigt Engs
drag, hvor Storkene vader tilfredse om og snakker
ægyptisk.
Saa stiger Terrænet, og op over de frugtbare
Kornmarker stikker Jettings kuplede Kongehøje
frem.
Mangler selve Vejle »Historie«, har
den i saa meget større Maal i sin Nærs
hed, her i den gamle Kongestad, hvis
Høje og Runesten fortæller om intet
mindre end Oprindelsen til Danmarks
Rige.
I Jelling residerede omkring Aar 900
Kong Gorm den Gamle. Han erobrede
for sig næsten hele Danmarks Rige,
som i flere Aar havde ligget splittet,
sikrede Sydgrænsen med Danevirke,
eller rettere var det hans Dronning,
Thyra, der gjorde det. Danebod blev
ogsaa hendes Tilnavn. Da de døde, blev
de paa hedensk Vis højlagt i disse
mægtige Gravhøje, der endnu staar i
det væsentlige som da de blev kaste«
de. Det er de største i Evropa, større
end UpsalasHøjene. Man skal helt til
Lilleasien for at træffe noget tilsvaren#
de. Yderligere Interesse faar de ved at
være Tvillinghøje til Minde om et hi*
storisk Kongepar, fra hvilket forøvrigt
saa godt som alle Evropas regerende
Fyrster og Fyrstinder har deres Udspring. Ved Jel«
lings lille Kirke, der har Danmarks ældste Kalks
malerier, staar to Runesten. Den mindste af dem
var først anbragt paa den søndre Høj. Dens Ind*
skrift lyder: »Gorm gjorde dette Mindesmærke ef*
ter Thyra sin Kone, Danmarks Bod«. Den store
Runesten staar rimeligvis paa sin oprindelige Plads.
Den er et af de mærkeligste Runemindesmærker i
Verden. Alene dens Størrelse (1% m. høj og 1 m.
bred) gør den anselig. I Runeskriften, der er hugget
vandret, noget ganske ualmindeligt paa hin Tid
(980) nævner Gorms Søn med Stolthed sin Livs«
gerning: »Harald Konge bød gøre dette Mindes#
mærke efter Gorm, sin Fader, og Thyra, sin Moder,
den Harald, som vandt sig hele Danmark og Nors
ge og gjorde Danerne kristne«. — Danmarks Histo«
Norup Kirke.
rie i Urskrift, dets første historiske Monument. Det
har tillige en yderst mærkelig Billedudsmykning:
Paa den ene Side et Fabeldyr med Gevir og Klør,
omklamret af en Slange, paa den anden et Kristus#
billede, Nordens ældste.
Højene har været udgravet. I den nordre stødte
man paa et Bræddekammer. Det viste Spor af at
være blevet udplyndret i en fjærn Fortid. Paa Træs til Del.
gulvet fandt man kun en mandslang, skindklædt
Trækiste, sandsynligvis Kong Gorms. I den syd*
lige Høj var der blot nogle Træredskaber.
For faa Aar siden blev der ad Gorms Højs Nord#
side bygget en monumental Stentrappe til Toppen
og fra Kirkegaardsmuren, vendt mod Højens anden
Skraaning en Sten*Talerstol, saaledes at der er dans
net en Festplads, vel nok den højtideligste i Dan#
mark.
Jelling har fornylig faaet et historisk
Monument til. Det er en Stendysse,
helliget Uffe, Sagnkongen Vermunds
Søn. Den er anbragt i en lille Plantning
overfor en Dam, som paastaas at være
den sidste Rest af Voldgravene om Jeh
ling Kongsgaard.
Nu er Jelling en stor Stationsby.
Ageren er muldet i denne Egn, men lidt
nordvestligere løber Banen ind i Hede*
sletten, forbi Thyregod, i hvis Kirke
Grundtvig blev konfirmeret, til Brande,
en Hedeby, der vokser i Stormfart, og
ud af Vejle Amt.
Lad os gøre et langt Spring fra den
vestligste til Amtets østligste Udkant,
gaa udenfor Ruten ind i Bjerre Herred,
Halvøen mellem Horsens og Vejle Fjor*
de og Jyllands bedste Agerjord. Afsi*
des hernede ligger det herlige Højdes
drag Bjergelide. For Turisten giver det
ogsaa Udbytte at søge ud til Hjarnø
og Alrø, Tvillingøerne, der spalter Ind«
løbet til Horsens Fjord i tre Sunde.
Juvelen, der overstraaler alle Amtets skønne
Smykker, er trods alt Vejle Fjord. Dens Lige fins
des ikke i det ganske Land. Endog den kræsne Au#
toritet Baedeker ofrer Vejle Fjord og Munkebjerg
sin bekendte Stjerne, en Ære, der hverken bliver
Møens Klint, Himmelbjerget eller Svendborg Sund
363