Danmark som Turistland

 VEJLE AMT allerede i Stenalderen har der været Boplads ne? derst ved Fjorden, som da flød et langt Stykke op i VejledDalen. Senere blev Byen ogsaa befæstet. »Rosborg« skulde beskytte Aaen. Yngre er »Vejle# hus«. Den laa, hvor Nordbanegaarden nu er, og ved dennes Opførelse sløjfedes Borgens sidste Rester. Selve Vejle har ingen særlige historiske Minder at pege paa. Det eneste er næsten den jyske Adels Opsigclsesbrev. der blev overrakt Kong Christian den Anden i »Residensgaarden«, der bærer en Tavleinskription herom. Pest, Ildebrande og Krige forsatte Vejle i Væksten. Først i det 19. Aarhundrede skød Byen i Vejret for Alvor og er nu en moderne, ny — der findes ingen Bygninger over 150 Aar gamle — Han* dels* og Industriby. Den er bl. a. Føde« stedet for Danmarks Bomuldsindustri. Særpræget ved Vejle er imidlertid Gadeafslutningerne og Nedkørslerne til Byen. Fra Gaderne aabner der sig jævnlig en Rift til de smukke Omgivel* ser: For Enden af Søndergade taarner sig Møllebakken, til hvis Skrænter hvis de Villaer klynger sig, og øverst krones Partiet af Vindmøllen, et ualmindeligt og skønt Gadebillede. Fra Orla Leh? mannsgade breder sig saa langt Øjet rækker Vejledalen, indtil Himmelpin* den slutter Bakkerammen. Ved Skytte# husgade har man Forgrunden af Nørre? skoven og Fjorden til Munkebjærg. Og Grejsdals* vej, der fører fladt ud i Bunden af Grejsdalen, der var det første Led i Vejleberømmelsen. Dette er kun et lille Udvalg. Der er næsten ikke en Gade uden den har sin særlige »Rift«. Men er »Riften« kas rakteristisk for Vejle, er »de syv Nedkørsler« det ikke mindre. Fra Toppen af Jelling?Chausséen, der skærer sin Sneglerunding lige ind i Banken med stejl Skrænt nedad til den ene og næsten lodret Jordmur opad til den anden Side, turde Udsigten over Fjorden, Vejledalen og Byen, der ligger som et Landkort, være uden Sidestykke noget Steds. Og Koldingvejen aabner ved den højtliggende Vejrs mølle Adgangen til et Panorama, der kappes med Jellingbakkens. Fredericiavejen fører gennem det skonne Molholm med den maleriske Vandmølle i Dalen. Mest særegen er vel nok Hovedlandevejen fra Horsens: Fra det frodige Agerland styrer man Hedensted Kirke. Fot. Hude. ned i Skoven, brat nedad svinger Vejen og pludse? lig, overraskende aabner Vejle sig med Fabriker og Fjorden. Blot en til skal nævnes: Lille Grundet Hulvej, en af Danmarks smukkeste og mest impo# nerende Hulveje, som tit har afgivet Motiver for Kunstnere. Først og fremmest er Vejle dog »Byen med Oms egnen«. I den regerer ikke blot Idyllen, men og* saa Landskaberne med de stort svungne Linjer og de vide Vuer. Og der er let Adgang dertil.------- Langs ad Vejledalen fører Vandel—Grindstedba* nen. Et prægtigt Stykke Natur aabenbarer sig for den Rejsende. Rigt paa Afveksling. Hele Vejen giis der Vejle Aa; snart gemmer den sig for lige saa pludseligt at titte frem paany. Skovbevoksede Skraaninger stikker stejlt ned i den side Engflade. Sære Trægrupper løfter sig i Snesetal. Af og til bry« des Højkæden af Sidedale. Frit og lokkende ligger »Himmelpinden«, en flere Hundrede Fod høj Kegle, dækket af Granplant? ning, Ørnebregner og Egepurl med en kullet lyngklædt Tinde. Længere inde i Landet møder Modsætningen frem: Vidderne ved Bindeballe og det kraftige jyske Landskab ved Randbøl med Plan? tagerne, Smaasøerne og Heden med Kæmpehøj ved Kæmpehøj. — Nords over er Lindeballe med Danmarks vest? ligste Bøgeskov, den sidste Rest af den store Løvskov, der fordum bredte sig paa Jyllands Midte. Fra Højderne her ses milevidt. I Synskredsen: Horsens nærmeste Omegn og Brande og Sønder Omme. Indenfor: de mægtige Hedefla? der, hvor Lærken synger som kun paa Heden og Urkokken skogrer sit Kvad til Solen, hvor Hjordedrengene driver med deres brogede Kobbel, hvor Spær? gelen duver for Vinden, som lufter vi« dcre over knoldede Kær. Almindeligt er Vejle kendt for Familieskabet med Grejsdalen, en millang Sænkning mod Nord i store Bugtninger, der deler den i flere Afsnit, som hver for sig synes et afsluttet Hele. Grejs Aa spalter Dalen paa langs. I den vestlige Kant løber som et lyst Baand for Foden af Bakkeknuderne Landevejen med sin Poppellænke. Nær Aaen Statsbanen til Brande—Herning o. s. v. Og i Da? lens østlige Side trænger en Sti sig frem langs 362