Danmark som Turistland

VEJLE AMT skellet til det gamle Sønderjylland strækker sig ud mod Lillebælt. Man vilde fejre Aarsdagen for Uch stedelsen af det Reskript, der indførte det danske Sprog i alle Retssager i de Distrikter, hvor Kirke* sproget var Dansk. Det var Danskheden i Sønder* jylland, der skulde styrkes. Adskillige Somre i den følgende Snes Aar samledes til Møder paa Høj# skamlingen. Mænd fra begge Sider førte Ordet: Sønderjyderne Laurids Skau og I. C. Drewsen, Digs terne Carl Ploug og Meir Goldschmidt, Grundtvig, Danmarks mest veltalende Politiker, Amtmanden i Vejle Orla Lehmann o. m. a. Til Minde om disse Folkefester rejstes 1863 Obelisken, i hvis Granit 18 Sønderjyders Navne var indhugget. Men under Krigen 1864 sprængte Prøjserne den i Luften og solgte Stenene ved Auktion. Patriotiske Mænd i Omegnen købte de 26 Blokke, og i 1866 rejstes Støtten igen med sine brudte og søndrede Hjørner og Kanter. Runestenene i Jelling. Fot. Lundbo. Talrige Mindestene er senere blevet stillet op paa Skamlingen. I 1864 f. Eks. afsløredes et Grundtvig; Monument, foranlediget af svenske og norske Fob kehøjskoler. Og paa Festpladsen i en lille Dal nær Toppen, hvor Tilhørerne sidder paa den græs? klædte Bakke, der runder sig som et Amfiteater, har fra den ejendommelige Kampestens/Talerstol ofte i Aarenes Løb været sagt Ord, der har fundet Genlyd saa langt, som Modersmaalet tales. Staar man ved Støtten, ser man udbredt for sin Fod et vidtstrakt, rigt Land, frodige Marker, ind* delt med Hegn, Landsbyerne gemt i Haver og Smaaskove, den smilende Bugt ved Hejlsminde, det blaa Bælt, og paa Fyn de 30 skinnende hvide Kir« ketaarne. Fra Toppen her har sikkert Svenskekon* gen, Karl Gustaf, allerede i Efteraaret 1657 spejdet over til det Fyn, fra hvilket det snævre Vand skilte ham trods hans kraftige Vilje, indtil i Vinterens Hjerte Isen bandt Jylland og Øen fast sammen, som ellers saare sjeldent i det strømstærke Farvand, saa han kunde lade sine Soldater foretage den eventyrlige Bedrift at mars chere over det skøre Dække. Toget hamrer Nord paa, løber ind til Fredericia, ud igen, et Øjeblik glimter en blaa Vig frem: Rands# fjord, saa dækker en Skov? bræmme for Udsigten til højre paa den anden Side Engene. Over Trækroner* ne rager nogle rode Tage og Taarne, Den Kellerske Aandssvageanstalt ved Brejning. Saa smutter To# get ind i Skovene. Gran* Talerstolen paa Skamlingsbanken. Fot. Kolding Amatørklub. og bøgeklædte Høje, Kløfter med Bække og Breg? ner, smaa Agermarker, Haver med maleriske Huse, et lille Udkig til det smilende Vand, det vides ud: den solglitrende Vejlefjord viser sig lige til Breds den paa den anden Side. Endelig selve Vejle By, Amtets Hoveds og Residensstad. Vejle betyder Vadested. I Passet mellem de høje Bakkestrøg vadede de gamle Kæmper over Aaen, naar de kom ridende Syd fra paa deres langhaarede Heste og skulde op til Jelling Kongsgaard. Men --------- ................................ ■ 361