Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
»Graaskæggede, vejrbidte Grænsevagt
i sin sønderrevne Kavaj ...«
som det hedder i et Digt af Koldingenseren, Dig*
teren og Politikeren Carl Ploug. I Parken med de
ældgamle Træer, der omgiver Borgen, har Plougs
Bysbørn rejst ham en Mindesten. Stien fører tæt
forbi den op til Slottets svære Tømmerport og ind
paa Slotspladsen, der til alle Sider omsluttes af de
tykke, vejrbidte Murkolosser. Omtrent saaledes
har de staaet siden Slottet brændte 1808. Det Aar
laa de fransk*spanske Hjælpetropper indkvarteret
paa Borgen. Den kolde Martsluft huede dem ikke.
En Dag, de vendte hjem fra en bitterlig barsk Tur,
vilde de prøve, om der ikke i Vagtstuen lod sig
skabe Mindelse om Hjemlandets milde Klima. De
fyrede og fyrede, Kravet til Varme blev saa vold#
somt, at selve Kaminen antændtes. Branden greb
hidsigt om sig, snart stod hele Borgen i Flammer.
Det høje firkantede Taarns ene Halvdel styrtede
sammen og knuste Slotskirkens Hvælvinger. Da
Ilden endelig hørte op at rase, var der ikke et be*
boeligt Sted paa Slottet. Og intet blev gjort for at
støtte Ruinerne. De forfaldt efterhaanden. Taarnet
mistede en Del af sin tredje Mur. Kæmpetaarnet
kaldtes det, fordi Kong Christian den Fjerde, som
byggede det, anbragte fire Kæmper paa dets flade
Tinde, een i hvert Hjørne: Hannibal med det dan?
ske Vaaben, Scipio med det norske, Hektor med
det jyske og Herkules med de tre Kroner. Nu hævs
der kun Hannibal sin Plads. Scipio styrtede ned
1854, men hans Hoved vises endnu paa Slottet.
Grunden til Ørneborg, som Koldinghus da hed, blev
lagt i 1248 af Hertug Abel. Forskellige Konger be*
fæstede det og byggede
til. Det nuværende danske
Kongehus’ Stamfader, Chris
stian den Ill’s Søn Johans
nes, blev født paa Kolding?
hus 1545. Mange historis
ske Begivenheder og Op?
trin knytter sig til Slottet.
Over et af dem, hvis Rigs
tighed Historikerne gan=
ske vist bestrider, har Hol?
ger Drachmann bygget
sit prægtige Melodrama
»Dansen paa Koldinghus«.
Man fandt engang paa
Bunden af Slotssøen en
ottekantet Stensøjle, og
senere blev man opmærks
som paa flere Søjler, orna?
menterede Sandsten, Kamingesimser o. 1. ude og
inde i Byen, og ved Hjælp af dem lykkedes det at
føre de hvælvede Rum i den nordlige Fløj tilbage i
oprindelig Skikkelse. I disse Haller er indret*
tet et Museum med en Oldsagssamling, og en fra
den historiske Tid, deriblandt en særlig Afdeling
med Minder fra de slesvigske Krige.
I den seneste Tid har der fra forskellige Kanter
løftet sig Røster for en Genopførelse af hele Slots
tet. En bestemt Plan har ogsaa været fremsat, men
den opnaar ikke at blive realiseret. Som trukket ef<
ter en Lineal strækker sig Syd ud af Byen en
Chaussee tolv Km. ned til Grænsen ved Fredes
rikshøj, hvorfra kan skimtes nogle Kilometer syds
ligere den lille hernhuttiske Flække Christiansfeld,
men i Nord staar som en Pegepind Skamling?
støtten.
En Majdag 1843 stævnede til Vogns, til Fods, til
Baads mange Tusinde Mennesker sammen paa den
højeste Top af den Bakkekam, som ved Grænses
Fot. Lundbo.
Hovedvagten, Prinsens Port og Landsoldaten, Fredericia.
360