Danmark som Turistland

»Graaskæggede, vejrbidte Grænsevagt i sin sønderrevne Kavaj ...« som det hedder i et Digt af Koldingenseren, Dig* teren og Politikeren Carl Ploug. I Parken med de ældgamle Træer, der omgiver Borgen, har Plougs Bysbørn rejst ham en Mindesten. Stien fører tæt forbi den op til Slottets svære Tømmerport og ind paa Slotspladsen, der til alle Sider omsluttes af de tykke, vejrbidte Murkolosser. Omtrent saaledes har de staaet siden Slottet brændte 1808. Det Aar laa de fransk*spanske Hjælpetropper indkvarteret paa Borgen. Den kolde Martsluft huede dem ikke. En Dag, de vendte hjem fra en bitterlig barsk Tur, vilde de prøve, om der ikke i Vagtstuen lod sig skabe Mindelse om Hjemlandets milde Klima. De fyrede og fyrede, Kravet til Varme blev saa vold# somt, at selve Kaminen antændtes. Branden greb hidsigt om sig, snart stod hele Borgen i Flammer. Det høje firkantede Taarns ene Halvdel styrtede sammen og knuste Slotskirkens Hvælvinger. Da Ilden endelig hørte op at rase, var der ikke et be* boeligt Sted paa Slottet. Og intet blev gjort for at støtte Ruinerne. De forfaldt efterhaanden. Taarnet mistede en Del af sin tredje Mur. Kæmpetaarnet kaldtes det, fordi Kong Christian den Fjerde, som byggede det, anbragte fire Kæmper paa dets flade Tinde, een i hvert Hjørne: Hannibal med det dan? ske Vaaben, Scipio med det norske, Hektor med det jyske og Herkules med de tre Kroner. Nu hævs der kun Hannibal sin Plads. Scipio styrtede ned 1854, men hans Hoved vises endnu paa Slottet. Grunden til Ørneborg, som Koldinghus da hed, blev lagt i 1248 af Hertug Abel. Forskellige Konger be* fæstede det og byggede til. Det nuværende danske Kongehus’ Stamfader, Chris stian den Ill’s Søn Johans nes, blev født paa Kolding? hus 1545. Mange historis ske Begivenheder og Op? trin knytter sig til Slottet. Over et af dem, hvis Rigs tighed Historikerne gan= ske vist bestrider, har Hol? ger Drachmann bygget sit prægtige Melodrama »Dansen paa Koldinghus«. Man fandt engang paa Bunden af Slotssøen en ottekantet Stensøjle, og senere blev man opmærks som paa flere Søjler, orna? menterede Sandsten, Kamingesimser o. 1. ude og inde i Byen, og ved Hjælp af dem lykkedes det at føre de hvælvede Rum i den nordlige Fløj tilbage i oprindelig Skikkelse. I disse Haller er indret* tet et Museum med en Oldsagssamling, og en fra den historiske Tid, deriblandt en særlig Afdeling med Minder fra de slesvigske Krige. I den seneste Tid har der fra forskellige Kanter løftet sig Røster for en Genopførelse af hele Slots tet. En bestemt Plan har ogsaa været fremsat, men den opnaar ikke at blive realiseret. Som trukket ef< ter en Lineal strækker sig Syd ud af Byen en Chaussee tolv Km. ned til Grænsen ved Fredes rikshøj, hvorfra kan skimtes nogle Kilometer syds ligere den lille hernhuttiske Flække Christiansfeld, men i Nord staar som en Pegepind Skamling? støtten. En Majdag 1843 stævnede til Vogns, til Fods, til Baads mange Tusinde Mennesker sammen paa den højeste Top af den Bakkekam, som ved Grænses Fot. Lundbo. Hovedvagten, Prinsens Port og Landsoldaten, Fredericia. 360