Danmark som Turistland

PAA en Rejse fra Kolding til Blaavandshuk kan man træffe alle de karakteristiske Naturbille? der, vort Land byder, og dog er Ribe Amt, især den sydvestlige Del, et saa særpræget Stykke Danmark, at det med Hensyn til Natur og Folk danner en lille Verden for sig. Hav, Klitter, Marsk, Hede, Plantager, Skove, frugtbare Agre, udstrakte Moser — ældgamle Byer med Stil og Tradition, de alleryngste, der tumler sig og vokser saa voldsomt, at Klæderne sprænges, saa der hverken bliver Snit eller Stil. der ligger paa Vagt ved Udsigterne og har et duf* tende Blomsterflor ved Foden — Skudernes hvide Sejl tegner sig skarpt mod den blaa Himmel, hvor? paa den lille Fjorddamper skriver sin sorte, uldne Streg, medens den ømt pløjer omkring den skov« bevoksede Pynt og forsvinder med sin glade Last og sin hvidplettede Kølvandsstribe. Helt andre Far# ver og Toner tager Bolig i Sjælen, naar Mennesket stilles Ansigt til Ansigt med Vesterhavet. Imod hint Operetteteater med sød Musik og Yps pighed ligner Naturen ved Blaavand en mægtig Domkirke med skarpe Linier, afdæmpede, stilrene Farver og et alvorsstemt Orgelbrus. I »Eventyrets Land« giver Thomas Lange os følgende Beskrivelse af dette ejendommelige Sted: »Da vi stod deroppe (paa Klitten), havde vi den fuldstændigste Ørken for os, kun bestaaende af Sand — Høje og Dale — og gennem denne Ørken gik vi omtrent en halv Times Tid, indtil vi kom til den yderste Klitrand mod Vest, og nu stod vi paa en Pynt med Havet lige under os. En Stund saa’ vi i Tavshed ud over Havet, endelig afbrød Thisenius Det høj ærværdige Ribe og det velærværdige Var' de ser paa Ynglingen Es= bjerg med faderlig Hos vedrysten. Med et lille Stænk af Misundelse glæ* der disse gamle sig over Ungdommens Vækst el* ler iagttager med Betæn* kelighed dens Overmod og Virksomhedstrang. Der er et svælgende Dyb befæstet mellem et Sommersyn ved Kolding Fjord og et Rundskue fra en toppet Klit ved Blaavand. Blank ligger den kælne Fjord med de svungne Linier, Bøgene staar med strakte Stammer op ad dens Skrænter, Villaer med mange blinkende Ru? Ribe By set fra Hovedengen. ^ørgaara=i\iteisen. Stilheden og sagde: »Deb te er Blaavandshuk . . . . Ser Eder om, det store Hav er stille; venligt inch byder det os i Dag til at beskue dets Herlighed og til at høre de Toner, der udgaar fra dets Dyb! Se, skønt der ikke er saa meget som en Bølge eller den svageste Krusning frembragt af Vinden, er det uhyre Vandspejl dog i en uafbrudt og livlig Be? vægelse — den sovende Kæmpe, hvis brede Bryst hæver sig og synker ved de kraftige Aandedrag. — O, mine Børn! Det store Hav har i Dag stemt sine Harper paa en usædvanlig Maade — være tavse og oplader Eders Øren!« 379