Danmark som Turistland

RIBE AMT stærke Læplantninger og de smukke Hjem fortæller om Arbejdsglæde og sej, udholdende Arbejdsvilje. Ansager Sogn er et Stykke Danmark, der afspejl ler vor Nations bedste Egenskaber. Stille og upaaagtet har disse Ansagere gennem det sidste Halvhundrede Aar lagt Fure ved Fure til det dyrkede, grøderige Danmark, intet Under, at Dalgas’ Mindesten staar midt i Sognebyen i et pænt, lille Anlæg. Her er Valgsproget paa Stenen vel anbragt: »Hvad udad tabtes, skal indad vindes«. Der er sikkert ikke mange danske, der saa fuldkomment har efterlevet dette som disse Ans« agere. Jeg tænker paa min Kusk, den al# drende, men solbrune og stærke Hus* mand, der ved et Tilfælde gav mig et lille Indblik i sit Liv. Han er Søn af en Landpost af den gamle Type — der var Smalhans til Huse i hans Barndom, hvorfor han allerede i sit syvende Aar kom ud mellem fremmede. I sit syvogtyvende A ar havde han sammensparet 1300 Kr.; allerede det er Mandsgerning, naar Hensyn tages til de Lønninger, Tyendet dengang fik. Han købte saa en Hedelod i Ans« ager med tilhørende Eng for 1800 Kr. I 22 Aar lægger han nu sin Mand* domskraft paa denne Jord og skaber i den Tid af Hedeknolden en Ejendom, der i Aar er over 30.000 Kr. værd (han skal efter Kornords ningen levere 30 Tdr. Rug, saa der er Kræfter i den Hedelod). Ja, saadan er de Ansagere, de har skabt meget godt Brød til Nationen. For 25 Aar siden havde Ansager 1000 Indbyggere, nu lever der 3000, og de sidste lever bedre end de første. Det er dog ikke alene som Næringselement, de har tjent deres Land, men de har saavel som noget Sogn i Danmark ydet en aandelig Indsats i vor KuL tur. Jeg vender tilbage til Ansager Mølle. Nu er den Lysgiver for Ansager samtidig med, at den mas ler vor kære Rug til Brød. Ansagerne er fælles om Lysgiveren og Kværnen, der er Symbolik i dette. Den gamle, rige Vandstrøm sender de elektriske Straaler ud over Hedesognet i vore Dage, og i for- dums Tid skabte den gode Livsbetingelser for den brave Bonde Morten Hansen, den første Planter derude — ære være hans Minde. I Ansager Mølle levede hans Søn, Maleren Agersnap, sin Barndom og Ungdom, her indsugede han de Forestillinger, han nu omsætter i lødig Kunst til hele Nationen. Hvert af hans Hedebilleder har vel nok et Stykke Ansager i sig, de fortæller i hvert Tilfælde, at gamle Morten Hansen ogsaa plantede i Kunstens Rige. En af Døtrene fra Møllen blev gift Lhre, der og* saa er et Ansagernavn med Klang, selv om det ikke rummer saa megen Musik som Navnet Kras rup#Hansen, der jo ogsaa har en vis Forbindelse med Møllen. Ja, der er saaledes flere Traade fra Spidser i dansk Aandsliv, der kan føres ned til dette udmæn kede Hedesogn, og der kan under de nuværende Forhold frembringes mere endnu derude. Vi har hidindtil kredset om den gamle By Var* de, der ligger saa smukt ved Aaen. Det er en beskeden, dansk By, som kun kendes af faa, hvem tænker paa Varde. Ikke engang, naar man læser I. P. Jacobsens »Niels Lyhne« og føl# ger Niels, der en hed Sommerdag ri« der gennem den lille Gade bag Kancel« liraadens Have, tænker vi paa Varde, skønt han udtrykkelig nævner Byen: »Solen brændte ned over de teglstens# brune Smaahuse, der henne i Aaen laa Skuderne med Maatter paa Siderne, for at Begen ikke skulde smelte ud af Naaderne, og rundt omkring ham var der lukket op alle Steder for at faa en Kølighed ind, der ikke fandtes ude. Inden for de aabne Gadedøre sad Børnene og læste højt paa deres Lek* tier og summede omkap med Bierne derovre i Haven, og en Sværm Spurve svirrede tavse fra Træ til Træ, alle? sammen op paa en Gang og allesamt men ned med ét.« Det er alt, hvad der bliver tilovers for Varde hos vor store Klassiker, men ikke destomindre er Varde en gammel, festlig By med krumme Gader, smaa hyggelige, gamle Huse og et herligt Anlæg, Arnbjerg, med store Bøge, der kan staa Maal med Østkystens. Hvis man her paa Vestkysten skal se et rigtig Træ, maa man til Varde. Midt i Ans læget er der Levninger af en Skanse, som Wallens stein byggede under Trediveaarskrigen. 382