Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Schönauers Aeroskop.
Objektglas (c) og på
i ethvert Laboratorium. Det består (Fig. 43) af en simpel
Glasklokke (a) med plansleben. Rand og kort Hals (en Flaske,
hvis Bund er afsprængt, og hvis Rand derpå er plansleben,
kan gjøre samme Nytte); i Halsen anbringes en Kautschukprop
med. to Boringer, og i den ene af disse et kort Glasrør (cZ),
i den anden det i en Bue bøjede Rør e, hvis ene Ende er
trukket ud i en Spids med omtrent 1 Mm. vid Åbning.
Klokkens planslebne Rand indsmøres med Vaseline og trykkes
lufttæt fast til Glaspladen b. Under Klokken er anbragt et
dette en lille Dråbe af en steriliseret
Opløsning af 1 Del Druesukker i 2
Dele Glycerin (Miquel); Røret e
stilles derpå således, at dets Spids
står i omtrent 1 Mm.s Afstand fra
Dråbens Overflade, og Røret d sættes
i Forbindelse med en Aspirator. Sa
snart Sugningen begynder, strømmer
Luften, og det deri suspenderede Støv
igjennem clet buede Rør lige ind
imod Glycerindråben, hvor Luft-
strømningen frembringer en lille
Fordybning på Overfladen, og hvor
en stor Del af Støvet holdes tilbage;
clet temmeligt lange Glasrør, der
beskrevne buede Form, hvis Apparatet
Fig. 43.
Schönauers Aeroskop.
i
en Del bliver siddende
imidlertid må have den
skal kunne bruges i fri Luft (Regnvejr).
Når Sugningen er endt, udtages Objektglasset. Ved Hjælp
af en steriliseret Nål fordeles Støvet ligeligt i Glycerindråben,
som derpå under Dækglas bliver mikroskopisk og mikrokemisk
undersøgt.
På de således indvundne Præparater kan man fortræffeligt
orientere sig med Hensyn til mange af de uorganiske og
organiske Smålegemer, der i uhyre Masser svæve rundt i
Luften, såsom Kul- og Kiselstøv, Småkrystaller af fbrskjellige
Salte, uldne og linnede Tråde, Hår, Stivelsekorn, Brudstykker
af Plantevæv, Støvkorn o. s. v. — Også mange Svampesporer
ere kjendelige, men Bakteriekimene ere for sma> og foi lidet
karakteristiske til at kunne diagnosticeres i slige Præparater.