Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Næringssubstrater for Anaerobionter. 107 Anbefaling; Hovedvægten vil atter— i Overensstemmelse med Bogens Plan — blive lagt på de Kulturmethoder, der kræve det lettest tilgjængelige og mindst bekostelige Materiel. Til Dyrkning af Anaerobionter behøves ingen særlige Nærings- substrater, dog synes Væxten af mange anaerobe Bakterier at begunstiges ved Tilsætning af let iltelige Substantser til Næringsmediet. Navnlig anbefales: 1. Tilsætning af 2 pCt. Druesukker (Liborius); også den gavnlige Virkning af 2. Tilsætning til Næringsvædskerne må vistnok forklares på den angivne Måde (Duclaux). — Kitasato og Weyl have anstillet en Række systematiske Undersøgelser over de let iltelige Stoffer, der således med Fordel kunne komme til Anvendelse; de anbefale 3. Tilsætning af 0,3—0,5 pCt. myresurt Natron til en al- mindelig Næringsagar, samt 4. Tilsætning af O,ipCt. indigo-svovlsurt Natron til en al- mindelig Næringsagar. Når Dyrkningen af en Anaerobiont mislykkes i de al- mindelige Næringssubstrater, kan man forsøge de nævnte Tilsætninger. De allersidste minimale Spor af Ilt kunne ikke antages at være fjernede fra Kulturapparaterne, selv ved de bedste af de nedenfor beskrevne Methoder, men de have under alle Omstændigheder vist sig tilstrækkeligt iltfri til, at man i dem har kunnet dyrke de mest exkvisite Anaerober. Som et let anvendeligt og for vort Formål tilstrækkeligt fint Reagens på Iltfriheden kan Indigotinet anbefales: Når man til et af de almindelige faste eller flydende Næringssubstrater, som er gjort stærkt alkalisk, og til hvilket der yderligere er tilsat en ringe Mængde Druesukker, føjer så meget af en indigotin- svovlsur Natron-Opløsning”'), at Vædsken eller Geléen får en tydeligt bid Farve — og når man dernæst på en eller anden Måde — ved Kogning, Brintgjemiemledning eller Udpumpning — udjager den i det blåfarvede Substrat absorberede Ilt, bliver *) Indigotinet opløses ved Kogning i stærk Svovlsyre; derpå neutrali- seres ved Tilsætning af kulsurt Natron.