Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Næringssubstrater for Anaerobionter.
107
Anbefaling; Hovedvægten vil atter— i Overensstemmelse med
Bogens Plan — blive lagt på de Kulturmethoder, der kræve
det lettest tilgjængelige og mindst bekostelige Materiel.
Til Dyrkning af Anaerobionter behøves ingen særlige Nærings-
substrater, dog synes Væxten af mange anaerobe Bakterier at
begunstiges ved Tilsætning af let iltelige Substantser til
Næringsmediet. Navnlig anbefales:
1. Tilsætning af 2 pCt. Druesukker (Liborius); også den
gavnlige Virkning af
2. Tilsætning til Næringsvædskerne må vistnok
forklares på den angivne Måde (Duclaux). — Kitasato og Weyl
have anstillet en Række systematiske Undersøgelser over de
let iltelige Stoffer, der således med Fordel kunne komme til
Anvendelse; de anbefale
3. Tilsætning af 0,3—0,5 pCt. myresurt Natron til en al-
mindelig Næringsagar, samt
4. Tilsætning af O,ipCt. indigo-svovlsurt Natron til en al-
mindelig Næringsagar.
Når Dyrkningen af en Anaerobiont mislykkes i de al-
mindelige Næringssubstrater, kan man forsøge de nævnte
Tilsætninger.
De allersidste minimale Spor af Ilt kunne ikke antages
at være fjernede fra Kulturapparaterne, selv ved de bedste af
de nedenfor beskrevne Methoder, men de have under alle
Omstændigheder vist sig tilstrækkeligt iltfri til, at man i dem
har kunnet dyrke de mest exkvisite Anaerober. Som et let
anvendeligt og for vort Formål tilstrækkeligt fint Reagens på
Iltfriheden kan Indigotinet anbefales: Når man til et af de
almindelige faste eller flydende Næringssubstrater, som er
gjort stærkt alkalisk, og til hvilket der yderligere er tilsat en
ringe Mængde Druesukker, føjer så meget af en indigotin-
svovlsur Natron-Opløsning”'), at Vædsken eller Geléen får en
tydeligt bid Farve — og når man dernæst på en eller anden
Måde — ved Kogning, Brintgjemiemledning eller Udpumpning
— udjager den i det blåfarvede Substrat absorberede Ilt, bliver
*) Indigotinet opløses ved Kogning i stærk Svovlsyre; derpå neutrali-
seres ved Tilsætning af kulsurt Natron.