Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Museholp. 133 ned deri, — og Stalden er færdig til at modtage Musebesætningeu. Foderet består af i Vand opblødt Franskbrød samt Havrekorn. Sav- spånerne bidrage i høj Grad til at formindske Stanken, og i Forbindelse med Vattet, Kornskallerne og Dyrenes Udtømmelser danne de en varm, blød, tør Masse, i hvilke Musene grave deres Gange og Reder, samt trives og yngle fortræffeligt. — 10—15 voxne Mus kunne leve bekvemt i en sådan Kasse; Unger i et endnu større Antal. Tømningen af Stalden samt Fornyelse af Savspåner og Vat er kun nødvendig hver eller hver anden, tredje Måned, alt efter Besætningens Størrelse. Isolationsglas. Til Isolation af de indpodede Mus benyttes bedst de Fig. 73 afbildede almindelige Glas-Syltekrukker af 2 Liters Rumfang. Disse Beholdere ere lette at desinficere efter Brugen, og Dyrene kunne i dem let iagttages; de fyldes indtil en Tredjedel af deres Højde med Savspåner; som Låg benyttes et cirkelrundt Stykke tyktrådet, grovmasket Jerntvist, som er forsynet med en tre Ctm. bred, ned- faldende Blikrand, der ej behøver at slutte tæt til Glasset. Når man til Stadighed benytter hvide Mus som Forsøgsdyr, står man sig ved selv at drive Museavl. At få denne i Gang er ikke altid let, da Musene som bekjendt er et lidet fredeligt Folkefærd, og da navnlig Hanner, som ikke ere opvoxede sammen, ofte bekæmpe a Fig. 73. og mishandle hverandre, ligesom de også ere tilbøjelige til at dræbe og æde Ungerne. Man begynder da helst med nogle få Musepar, der holdes indbyrdes adskilte; når en Hun er drægtig og snart skal føde, fjernes den fra Hannen og anbringes i et af de nysnævnte „Isolationsglas“, hvor den da laver Rede til Ungerne og forbliver sammen med dem, indtil de blive behårede og seende; så bringes den først med sine Unger over i en af de ovenfor omtalte Musestalde, hvor man som Regel trygt Jean ind- sætte to Hunner med deres tilhørende Kuld, når disse ere nogenlunde .jævnaldrende. Her lader man nu Ungerne voxe til, og Livet i Kolonien går da i Almindelighed så fredeligt hen, at man ikke behøver at isolere de drægtige Hunner, så længe der er Plads i Stalden til deres Reder og Unger. Indpodningsstedet og -måden vælger man naturligvis alt efter den Opgave, man har stillet sig. Gjælder det blot om at fremkalde Infektion, så vil i mange Tilfælde Indførelsen af Smitstoffet gjennem et Stiksår i Huden være tilstrækkelig; ikke sjældent ønsker man imidlertid at efterligne den „naturlige Infektion“ gjennem Luftvejenes eller Fordøjelsesorganernes uskadte Slimhinder, i andre Tilfælde kan man for at opnå absolut sikkert Anslag eller af andre Grunde nødes til at ind- føre Virus på særligt udvalgte Steder, f. Ex. gjennem et Tre- panationssår under dura mater (Hundegalskab), på Duekroens