Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
132 Indpodning. karakteriseret Bakterie ved Mikroskop og ved Dyrkning altid kan påvises i Organerne ved denne Sygdom, og kun ved den; når endvidere denne Bakterie efter i flere Generationer at være dyrket i ren Tilstand udenfor Organismen og derpå indpodet på et Individ af den Dyreart, fra hvilken den oprindeligt toges, hos dette fremkalder samme Sygdom og atter ved Mikroskop og Ren- dyrkning kan eftervises i dets Væv. Som Forsøgsdyr har man benyttet de mest forskjellige Dyrearter — ligefra Hvaler til Dafnier; oftest anvendes de mindre Gnavere (Kaniner, Marsvin, Rotter, Mus) eller Fugle (Høns, Duer). Det træffer sig nu så heldigt, at Indpodningen — ikke af en enkelt, men af en hel Bække vigtige Infektions- sygdomme — lader sig udføre på et af de lettest tilgjængelige, billigste, mindste og frugtbareste Pattedyr: den hvide Mus. Denne er mer eller mindre modtagelig for Miltbrand, Hønse- kolera, malignt Ødem, flere Former af Septikæmi, enkelte „pyæmiske“ Lidelser, Snive, Tetanus o. s. v., o. s. v*), og hvor det kun gjælder om at udføre de vigtigste Grundforsøg på Bakterie-Podningens Område, kan man derfor oftest nøjes med at anvende hvide (eller grå) Mus. Musehold. Stalde. Etter mange ibrskjeUige Forsøg kan jeg i høj Grad anbefale Brugen af de ovenfor S. 3 omtalte Kikskasser til Muse-Stalde. I Låget af en sådan Kasse hugges en rigelig Mængde omtrent 10 Øre store Huller f. Ex. 9 Rækker med 9 Huller i hver. (Ere Hullerne ikke tilstrækkeligt talrige eller store, kan Fordampningen fra Kassens Indre ikke gå livligt nok for sig, og den derved bevirkede Fugtighed kunne Musene ikke tåle). Den fyldes derpå næsten halvt med Savspåner, noget simpelt Vat lægges *) Medens de hvide Mus o; albinotiske Husmus (Mus musculus) ere yderst lidet modtagelige for Snive (Löffler), ere såvel Markmusen, Arvicola arvalis (Löfffer) som også Skovmusen, Mus silvaticus (Kitt.) meget modtagelige for denne Sygdom. Omvendt er Markmusen uimod- tagelig for Museseptikæmien, for hvilken den hvide Mus jo viser stor Modtagelighed (Koch). — Såvel Markmus som Skovmus kunne let holdes i Fangenskab, når de fodres med Havre og fugtigt Brød. Skovmusen er meget springsk, og dens Bid ret smertefulde. Det frarådes at holde flere Individer af disse to Musearter i samme Glas, når de ere podede, thi hvis en af dem dør, æde de efterlevende strax Liget.