Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Indpodning.
karakteriseret Bakterie ved Mikroskop og ved Dyrkning altid kan
påvises i Organerne ved denne Sygdom, og kun ved den; når
endvidere denne Bakterie efter i flere Generationer at være
dyrket i ren Tilstand udenfor Organismen og derpå indpodet på
et Individ af den Dyreart, fra hvilken den oprindeligt toges, hos
dette fremkalder samme Sygdom og atter ved Mikroskop og Ren-
dyrkning kan eftervises i dets Væv.
Som Forsøgsdyr har man benyttet de mest forskjellige
Dyrearter — ligefra Hvaler til Dafnier; oftest anvendes de
mindre Gnavere (Kaniner, Marsvin, Rotter, Mus) eller Fugle
(Høns, Duer). Det træffer sig nu så heldigt, at Indpodningen
— ikke af en enkelt, men af en hel Bække vigtige Infektions-
sygdomme — lader sig udføre på et af de lettest tilgjængelige,
billigste, mindste og frugtbareste Pattedyr: den hvide Mus.
Denne er mer eller mindre modtagelig for Miltbrand, Hønse-
kolera, malignt Ødem, flere Former af Septikæmi, enkelte
„pyæmiske“ Lidelser, Snive, Tetanus o. s. v., o. s. v*), og hvor
det kun gjælder om at udføre de vigtigste Grundforsøg på
Bakterie-Podningens Område, kan man derfor oftest nøjes med
at anvende hvide (eller grå) Mus.
Musehold.
Stalde. Etter mange ibrskjeUige Forsøg kan jeg i høj Grad anbefale
Brugen af de ovenfor S. 3 omtalte Kikskasser til Muse-Stalde. I Låget
af en sådan Kasse hugges en rigelig Mængde omtrent 10 Øre store Huller
f. Ex. 9 Rækker med 9 Huller i hver. (Ere Hullerne ikke tilstrækkeligt
talrige eller store, kan Fordampningen fra Kassens Indre ikke gå livligt
nok for sig, og den derved bevirkede Fugtighed kunne Musene ikke tåle).
Den fyldes derpå næsten halvt med Savspåner, noget simpelt Vat lægges
*) Medens de hvide Mus o; albinotiske Husmus (Mus musculus) ere
yderst lidet modtagelige for Snive (Löffler), ere såvel Markmusen,
Arvicola arvalis (Löfffer) som også Skovmusen, Mus silvaticus (Kitt.)
meget modtagelige for denne Sygdom. Omvendt er Markmusen uimod-
tagelig for Museseptikæmien, for hvilken den hvide Mus jo viser
stor Modtagelighed (Koch). — Såvel Markmus som Skovmus kunne let
holdes i Fangenskab, når de fodres med Havre og fugtigt Brød.
Skovmusen er meget springsk, og dens Bid ret smertefulde. Det
frarådes at holde flere Individer af disse to Musearter i samme
Glas, når de ere podede, thi hvis en af dem dør, æde de efterlevende
strax Liget.