Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indsprøjtning i Venerne.
137
a) Indsprøjtning i en Ørevene.
Kaninen rulles fast og omhyggeligt ind i et langt Hånd-
klæde, således at Bagbenene ere stærkt strakte og kun Hovedet
rager ud; Ørets Indside klippes og vadskes med Karbolvand.
En Assistent fixerer Hovedet og komprimerer Ørets Basis, så
at Venerne svulme; man fatter Øret mellem venstre Hånds
Tommel- og Pegefinger, således at det spændes let ud over
Pegefingerens Sideflade, og Kanylen stikkes nu med Aabningen
opad, raskt gjennem Huden lige ind i den underliggende Vene
(Fig. 74). Assistenten slipper så Ørets Basis, Operatøren holder
Kanylen roligt fastklemt i Venen mellem Pegefingeren og
Fig. 74. Indsprøjtning i Kaninens Øre vene.
Tommelfingeren og sprøjter langsomt ind. Blødningen standses
let ved at lægge en lille Klump Vat over Såret og påsætte en
Klædesklemme, som man lader hænge på Øret et Par Mi-
nutter. Er Venens Lysning ikke ramt, ser man Vædsken
spile det omgivende Bindevæv ud; at trække Kanylen lidt
tilbage og søge at ramme Venen nytter da næsten aldrig;
man bør strax vælge en anden Ørevene til Indsprøjtningssted.
I Almindelighed vælger man den langs bageste Rand forløbende
Venegren (Ram. post. v. aur. post.), men Øret frembyder
iøvrigt mange andre brugbare Angrebspunkter. Når man be-
nytter Øret som Indpodningssted, har man endvidere den
Fordel, at man kan sikkre sig en rent intravenøs Podning uden