Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Indsprøjtning i Venerne. 137 a) Indsprøjtning i en Ørevene. Kaninen rulles fast og omhyggeligt ind i et langt Hånd- klæde, således at Bagbenene ere stærkt strakte og kun Hovedet rager ud; Ørets Indside klippes og vadskes med Karbolvand. En Assistent fixerer Hovedet og komprimerer Ørets Basis, så at Venerne svulme; man fatter Øret mellem venstre Hånds Tommel- og Pegefinger, således at det spændes let ud over Pegefingerens Sideflade, og Kanylen stikkes nu med Aabningen opad, raskt gjennem Huden lige ind i den underliggende Vene (Fig. 74). Assistenten slipper så Ørets Basis, Operatøren holder Kanylen roligt fastklemt i Venen mellem Pegefingeren og Fig. 74. Indsprøjtning i Kaninens Øre vene. Tommelfingeren og sprøjter langsomt ind. Blødningen standses let ved at lægge en lille Klump Vat over Såret og påsætte en Klædesklemme, som man lader hænge på Øret et Par Mi- nutter. Er Venens Lysning ikke ramt, ser man Vædsken spile det omgivende Bindevæv ud; at trække Kanylen lidt tilbage og søge at ramme Venen nytter da næsten aldrig; man bør strax vælge en anden Ørevene til Indsprøjtningssted. I Almindelighed vælger man den langs bageste Rand forløbende Venegren (Ram. post. v. aur. post.), men Øret frembyder iøvrigt mange andre brugbare Angrebspunkter. Når man be- nytter Øret som Indpodningssted, har man endvidere den Fordel, at man kan sikkre sig en rent intravenøs Podning uden