Bakteriologisk Teknik for Medicinere

198 Farvning af Sporer og Svingtråde. farvningen er isoleret; Stavene have som sagt mistet deres Farvningsevne. Imidlertid- er det også muligt at erholde (Nr. VII). Bade Sporer og Stave farvede. Tørring og Flammehærdning som sædvanligt (tre Gange gjennem Flammen) — to Minutter i Kloroform (for at fjerne Fedt) — Af skylning i Vand — 5 pCt. Kromsyreopløsning (Møller) i —2 Minutter — kogende eller næsten kogende Karbolfuchsin i et Minut — hurtig Affarvning i 5 pCt. Svovl- syre — Afsky Ining i Vand — Efterfarvning l/2 Minut i en mættet vandig Opløsning af Methylenblåt. Der er forøvrigt indenfor Bacillernes Kreds stor Forskjél på den Vanskelighed, med hvilken de enkelte Arters Sporer lade sig farve. Farvning af Svingtråde. Hos visse store Bakterieformer, f. Ex. de først af Warming nærmere undersøgte „Purpurbakterier“, kunne Svingtrådene ses med gode Objektiver uden nogensomhelst Præparation. Hos mindre Former kunne de kun gjøres synlige ved Farvning. Koch var den første (1878), hvem det lykkedes at farve Svingtråde, hvortil han benyttede en mættet vandig Opløsning af Extractum campechianum og påfølgende Behand- ling med en svag Kromsyreopløsning; men det er særligt Löffler, der ved sin i 1889 offentliggjorte og senere (1890) forbedrede Ciliefarvningsmethode først har gjort det muligt at påvise Svingtrådes (og ofte meget talrige Svingtrådes) Til- stedeværelse hos alle nærmere undersøgte bevægelige Former. Hans Methode er i Rouxs Laboratorium bleven simplificeret af Nicolle & Morax. (Nr. VIII). Löfflers af Nicolle & Morax modificerede Methode til Farvning af Svingtråde. En ganske ringe Mængde (o: en Platin øsken) af en ung Overflade-Kultur på Nærings-Agar opslemmes i et Uhrglas med sterilt, ikke destilleret Vand, så at man får en ganske