Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tuberkel-, „Smegma“- og „Syphilis“-Baciller. 209
vadskes al Anilinolje omhyggeligt med Xylol, og man ind-
lejrer i Kanadabalsam.
{Nr. XIII). Farvning af Tuberkelbaciller*) efter Zieht-Neelsen.
Snittene lægges et Kvarterstid i stærk Karbolfuchsin
(Nr. 7 a), bevæges nogle Secunder frem og tilbage i 25 pCt.
Svovlsyre (Nr. 13 a), hvorved de fuldstændigt tabe den røde
Farve, — afskylles i 60 pCt. Alkohol (hvor Rødfarvning atter
indtræder), indtil de kun have en ganske svag Rosafarve —
efterfarves 1 Minut i vandig Methylenblåt-Opløsning — af-
skylles i 60 pCt. Alkohol — afvandes i absolut Alkohol —
Cederolje — Kanadabalsam.
*) Tuberkelbacillerne farves også efter den Kühneske Methylenblåt-
Universalmethode og efter den Gramske Methode; men li vor det
gjælder om en Differentialdiagnose, må Affarvningen foretages med
stærke Mineralsyrer, som i Nr. IV a—b og XIII; thi det er Mod-
standskraften mod Mineralsyrer, der karakteriserer Tuberkelbacillerne
ligeoverfor andre kjendte Bacillusarter med Undtagelse af Lepra-
bacillen, hvis „Syrefasthed“ endogså er stærkere end Tuberkel-
bacillens ; Leprabacillerne adskille sig derimod fra Tuberkelbacilleme
ved meget let at lade sig farve allerede i rene vandige Opløsninger
af Methylviolet og Fuchsin. — Også de såkaldte „Smegmabaciller“
vise en ret betydelig Modstandskraft mod Affarvning ved Mineral-
syrer, men de affarves let ved en påfølgende Alkoholbehandling,
hvad hverken Tuberkel- eller Leprabacillerne gjøre. „Smegma-
bacillerne“ ere rimeligvis kun forskjellige Arter af Forrådnelses-
baciller, der ved at voxe i smegma præputii ere bievne således
„beizede“ af Fedtstofferne, at de ere hlevne vanskeligere at affarve.
Herfor taler også, at det har vist sig muligt at forandre for-
skjellige Bakteriers Farvelighedsforhold på lignende Måde ved at
dyrke dem iSmør- eller Lanolinholdige Næringssubstrater (Bienstock).
Også i en anden Henseende kunne Smegmabacillerne volde diagnostiske
Vanskeligheder nemlig ligeoverfor de Lustgartenske „Syphilisbaciller“,
hvis Forhold til Syphilis endnu er yderst problematisk, men som ere
efterviste både i syphilitiske Nydannelser og Sårsekreter. Ligesom
„Syphilisbacillerne“ kunne de nemlig, efter at være farvede på Dæk-
glas i Anilin-Gentianaviolet (24 Timer), beholde Farven trods Be-
handling med 1,5 pCt. overmangansur Kali-Opløsning (10 Sekunder)
og påfølgende Afskylning i Svovlsyrlingvand indtil fuldstændig Af-
farvning af Præparatet. Med Tuberkelbaciller kunne „Syphilis-
baciller“ ej forvexles, da de meget let affarves af Mineralsyrer.
Salom onsen: Bakteriologisk Teknik. 5, Udg. 14