Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Tuberkel-, „Smegma“- og „Syphilis“-Baciller. 209 vadskes al Anilinolje omhyggeligt med Xylol, og man ind- lejrer i Kanadabalsam. {Nr. XIII). Farvning af Tuberkelbaciller*) efter Zieht-Neelsen. Snittene lægges et Kvarterstid i stærk Karbolfuchsin (Nr. 7 a), bevæges nogle Secunder frem og tilbage i 25 pCt. Svovlsyre (Nr. 13 a), hvorved de fuldstændigt tabe den røde Farve, — afskylles i 60 pCt. Alkohol (hvor Rødfarvning atter indtræder), indtil de kun have en ganske svag Rosafarve — efterfarves 1 Minut i vandig Methylenblåt-Opløsning — af- skylles i 60 pCt. Alkohol — afvandes i absolut Alkohol — Cederolje — Kanadabalsam. *) Tuberkelbacillerne farves også efter den Kühneske Methylenblåt- Universalmethode og efter den Gramske Methode; men li vor det gjælder om en Differentialdiagnose, må Affarvningen foretages med stærke Mineralsyrer, som i Nr. IV a—b og XIII; thi det er Mod- standskraften mod Mineralsyrer, der karakteriserer Tuberkelbacillerne ligeoverfor andre kjendte Bacillusarter med Undtagelse af Lepra- bacillen, hvis „Syrefasthed“ endogså er stærkere end Tuberkel- bacillens ; Leprabacillerne adskille sig derimod fra Tuberkelbacilleme ved meget let at lade sig farve allerede i rene vandige Opløsninger af Methylviolet og Fuchsin. — Også de såkaldte „Smegmabaciller“ vise en ret betydelig Modstandskraft mod Affarvning ved Mineral- syrer, men de affarves let ved en påfølgende Alkoholbehandling, hvad hverken Tuberkel- eller Leprabacillerne gjøre. „Smegma- bacillerne“ ere rimeligvis kun forskjellige Arter af Forrådnelses- baciller, der ved at voxe i smegma præputii ere bievne således „beizede“ af Fedtstofferne, at de ere hlevne vanskeligere at affarve. Herfor taler også, at det har vist sig muligt at forandre for- skjellige Bakteriers Farvelighedsforhold på lignende Måde ved at dyrke dem iSmør- eller Lanolinholdige Næringssubstrater (Bienstock). Også i en anden Henseende kunne Smegmabacillerne volde diagnostiske Vanskeligheder nemlig ligeoverfor de Lustgartenske „Syphilisbaciller“, hvis Forhold til Syphilis endnu er yderst problematisk, men som ere efterviste både i syphilitiske Nydannelser og Sårsekreter. Ligesom „Syphilisbacillerne“ kunne de nemlig, efter at være farvede på Dæk- glas i Anilin-Gentianaviolet (24 Timer), beholde Farven trods Be- handling med 1,5 pCt. overmangansur Kali-Opløsning (10 Sekunder) og påfølgende Afskylning i Svovlsyrlingvand indtil fuldstændig Af- farvning af Præparatet. Med Tuberkelbaciller kunne „Syphilis- baciller“ ej forvexles, da de meget let affarves af Mineralsyrer. Salom onsen: Bakteriologisk Teknik. 5, Udg. 14