Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Streptokokker. — Diplococcus fraenkelii.
219
Former, rendyrkes ved Spredning i Agar. Deres Virulens prøves
bedst ved sukkutan Indsprøjtning på Kaninens ydre Øre. livor de
fremkalde Betændelse af meget forskjellig Grad, undertiden
kun hurtigt forbigående, ubetydelig Rødme og Hede med
neppe kjendelig Svulst, undertiden enorm Svulst med Blære-
dannelse, Nekrose og dødeligt Udfald. (Om Midlerne til at
bevare dens Virulens s. ndf. S. 240).
Pathogene Streptokokker kan man endvidere næsten altid
påregne at finde i rigelig Mængde i de ikke-difteriske membranøse
Anginaer, der ere saa hyppige f. Ex. lios Scarlatinapatienter.
Man sår fra Membranen på den skråtstillede Overflade af
Serum (smig. ndf. B. diphtheriæ) og henstiler ved 370; 24 Timer
senere ser Overfladen som oftest ved første Øjekast steril ud,
men når man ser nøjere til — om fornødent med Loupe —
opdager man en Mængde ganske overordentlig små Kolonier,
der ved mikroskopisk Undersøgelse vise sig at være Strepto-
kokker; disse sås nu i Bouillon (37°), hvorfra man om for-
nødent senere kan sprede i Agar. Ofte vise de således ind-
vundne Kulturer kun en meget ringe eller slet ingen Virulens
ligeoverfor vore almindelige Forsøgsdyr.
Af andre pyogene Bakterier, som man tilfældigt kan
træffe i Renkulturer ved suppurative Lidelser, men som man
dog har Udsigt til langt hurtigere at finde, når man søger
dem ad andre Veje, kan nævnes: Diplococcus (Pneumococcus)
Fraenkelii, Bact. coli commune og Bac. typliosus.
Diplococcus (Pneumococcus) Fraenkelii (Strep toc. lanceolatus
Pasteuri). Et lille Stykke pneumonisk Lungevæv i rød
Hepatisation eller den af et sådant Stykke Lunge udpressede
Vævssaft — eventuelt fortyndet med steril Kogsalt-Opløsning
— indpodes subkutant på en Mus; denne vil da som oftest
efter en eller nogle få Dages Forløb dø med Kapsel-Diplokokker
i Blod og Miltpulpa, hvor de let kunne eftervises såvel i
ufarvede som i Gram-farvede Præparater (ufarvet Kapsel, hist
og her lancetformede Led). Fra Blodet anlægges Stikkulturer
i Serum (37°) og sås i Bouillon (37°), hvilken man et Døgn,
senere finder let plumret af Diplokokker og korte Strepto-Diplo-
coccus-Kjæder med plumpe Led og ganske utydelige Kapsler.
Også K. P. A. kan benyttes som Næringssubstrat. — Diagnosen