Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Bakteriologisk Diagnose af Difteri. 225 oftest mangle nogle af de nævnte Forandringer, af hvilke Infiltrationen på Podestedet og Binyrelidelsen ere de kon- stanteste. Undertiden overleve Dyrene Podningen og slippe med en betydelig brædthård, senere nekrotiserende Infiltration på Podestedet. I nogle Tilfælde udvikler der sig før Døden Paralyser hos Forsøgsdyrene. Den bakteriologisk-kliniske Diagnose af Difterien ved Dyrkning af den Löfflerske Bacil vilde ikke have stor praktisk Betydning, hvis den krævede et Dyreforsøg som nødvendigt Supplement; vel kan man ikke uden ved Virulensprøven afgjøre, om en enkelt given Koloni er dannet af Difteri- eller af Pseudo- difteribaciller, men man kan (Roux & Yersin) undgå Virulens- prøven, når man fra hvert Serumglas undersøger et større Antal f. Ex. 8—10 Kolonier; Erfaringen har nemlig lært, at hos Patienter med membranøs Angina findes der aldrig et større Antal Pseudo-Difteribaciller i Svælget; man har fundet højst en eller et Par hos samme Individ; når man altså ved Undersøgelsen af 8—10 Kolonier, der have det beskrevne Ud- seende og ere udviklede under de beskrevne Forhold paa Serum- overfladen, i alle finder Difteribacil-lignende Stave, erklærer man Tilfældet for Difteri. løvrigt bemærke man følgende: Såningen behøver ej at foretages ved selve Sygesengen; man kan anbringe den sterili- serede Platinnål i et tyk vægget Reagensglas ved Hjælp af en Vatprop eller endnu bedre ved Hjælp af en gjennemboret Kautschukprop (omtrent som Fig. 40 og 81 vise), „lade“ Nålen hos Patienten og senere foretage Såningen i Labora- toriet. Et Serumglas er tilstrækkeligt til hver Patient. Den mikroskopiske Undersøgelse kan allerede foretages efter 18 20 Timers Forløb. Ved denne sparer man megen Tid, når man i Stedet for at lave „Dækglaspræparater“ simpelthen anbringer en Dråbe af Farvevædsken på Objekt- glasset og opslemmer Kulturen deri; når man gjør Dråben meget lille, hampefrøstor eller mindre, og med Nalespidsen anbringer Bakterierne lige i dens Rand på et enkelt Punkt, vil man, når Dækglasset er lagt på, oftest med blotte Øje kunne se, hvor Bakteriegruppen ligger, og i hvert Fald vil man let og hurtigt kunne finde den under Mikroskopet. Salomonsen: Bakteriologisk Teknik. 3. Udg. ■ 15