Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
Bacillus tetani.
mærke fra den korte B. Chauveaui!) bevæge sig i ejendommeligt
værdige og langsomme Bugtninger under Mikroskopet. Roux
tilråder ikke at så umiddelbart fra Blod eller Peritonæal-
vædske, men at opsuge Blodet i Hårrør eller tenformede Rør
(Fig. 92), tilsmelte, henstille ved 37°; et Døgn senere viser
en tydelig Luftblæredannelse, at Bacillerne have udviklet sig
(smig. S. 109 Nr. 3); den mikroskopiske Undersøgelse viser
Sporedannelse — og dette sporerige Blod benyttes nu til
Anlæggelse af Liboriuskulturer i K. P. A. eller Stikkulturer i
høje Agar- eller Serumlag, kort sagt til Anaérob-Dyrkning i
de almindelige, faste og flydende Substrater. I sukkerholdige
Opløsninger udvikler Mikroben Gjæring, i Agar og Gelatine
Gasblærer af Kulsyre og Brint.
Bacillus tetani findes ligesom den foregående meget ud-
bredt i Jorden (Faber fandt den således i 16 af 17 Jordprøver
fra Kjøbenhavn) og i Tarmindholdet hos Planteædere, især
Heste. Sygdommen er derfor let at fremkalde hos modtage-
lige Dyr som Mus og Marsvin ved subkutan Indpodning af
Jord (s. ovf. u. malignt Ødem). Da den imidlertid ikke som
Ødembacillen er at finde i ren Tilstand i indre Organer, men.
altid må søges på Indpodningsstedet, hvor den er blandet med
andre Bakterie-Arter (et Undtagelsestilfælde er iagttaget af
Sanchez-Toleclo & Veilion), er den ikke let at rendyrke, og
det var jo først, efterat mange Forskere årevis forgjæves havde
prøvet deres Lykke, at det endelig 1889 lykkedes Kitasato at
dyrke den rent fra tetanisk Pus ved Pasteurisation af Pode-
materialet og påfølgende Spredning under Brint i Kjødvands-
Pepton-Druesukker-Gelatine. Det synes, som om Udsigterne
til at få en Renkultur ere bedre, når man som Udgangs-
materiale benytter Pus fra Tetanuspatienter, end når man
dyrker fra Jord og jordpodede Dyr. Det tilrådes da først at
så Pusset på Agar eller Serum, helst anaerobt, og lade det
stå nogle Døgn ved 37°; derpå opslemmer man den udviklede
Blandingskultur i Vand eller Bouillon, Opslemningen opvarmes
i en Time til 80° i Vandbad, og man foretager nu Pladespred-
ning under Brint (S. 120) i K. P. Gelatine med Tilsætning af
2 pCt. Druesukker og henstiller ved 20°. Eller Pusset sås
anaerobt i friskt (!) tilberedt (s. S. 25) Bouillon og henstilles