Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bacillus tetani. — Bacillus Chauveaui.
237
ved 370 i 5—6 Dage; Kulturen opvarmes i en Time til 80°,
og denne Fremgangsmåde kan om fornødent gjentages en
eller to Gange, førend man endelig spreder anaérobt i Nærings-
gelatinen. — Hensigten med denne forberedende Behandling
af Podematerialet er, som det let vil forstås, den først at
forøge Tetanuskimenes Antal i Forhold til andre tilstede-
værende Kim og dernæst at tilintetgjøre alle de ikke spore-
bærende Former og de mindre modstandskraftige Sporer, der
ikke således som. de ganske enormt sejglivede Tetanus-Sporer
kunne tåle den langvarige Opvarmning.
Blandt de Kolonier, som efter nogle (3—4) Dages Forløb
have udviklet sig i den anaerobe K. P. Druesukker-Gelatine,
opsøger man nu Tetanus-Kolomerne, der i Gelatinen præsentere
sig som tætte, runde, af en fin Strålekrands omgivne Masser
og fremkalde en meget langsom Smeltning af Gelatinen. Fra
disse Kolonier anlægger man da Liborius-Kulturer i højt
Gelatine- eller Agar-Lag, og kan i det Hele foretage Dyrk-
ningen på alle de i Kap. VIII angivne Ml der i de almindelige
Næringssubstrater; dog mærke man sig, at Tetanusbacillen
kun trives i Bouillon, når den er ganske friskt tilberedt, og at
man får livligere Væxt, når Bouillonen er peptonfri.
I Gelatinekultureme ved 20° finder man i den første Tid
kun Stave og Tråde; først efter 8—10 Dages Forløb kan man
vente at træffe de kuglerunde, endestillede Sporer; i Agar-
kulturer ved 37° er der allerede livlig Sporedannelse efter
halvandet til to Døgns Forløb.
Bacillus Chauveaui er ligesom Ødembacillen en udpræget
anaérob Bakterie, der hos Ungkvæget fremkalder den her i
Landet sjældne, i Norge ret hyppige „Raslesyge“ (brandigt
Emfysem, charbon symptomatique).
Af vore almindelige Forsøgsdyr er kun Marsvinet mod-
tageligt for denne Sygdom. Kanin, Mus og Fjerkræ ere
uimodtagelige ligesom Hund og Svin; den kan indpodes på
Ged og Får, men de få den kun sjeldent spontant; hos Hesten
kan den en sjelden Gang (Malm) findes.
Dyrkningen af B. Chauveaui er ofte forbunden med Vanske-
lighed og mislykkes undertiden uden påviselig Arsag. I flydende
Næringssubstrater taber den hurtigt sin Virulens. For at få