Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Hæmatozoer. — Koldfeberens Snylter. 249 Om disse i Carcinom-Cellerne fundne Legemer ere intra- cellulære Snyltere eller kun særegne Degenerationsprodukter, må desværre siges endnu at henstå uafgjort — trods alle de omhyggelige Arbejder, som i de sidste Ar ere udførte på dette Område. B. Hæmatozoerue. De i de røde Blodlegemers Indre levende Snyltere, der navnlig ere studerede af Danilewsky, og som ere påviste hos flere Fugle, (Tornskade, Ugle), hos Sumpskildpadden, Fir- benet, den grønne Frø o. fl. a., danne en Gruppe, angående hvis Plads indenfor Sporozoernes Klasse man endnu ikke er kommet til fuldstændig Klarhed. Herhen hører Koldfeberens Snylter, der 1880 opdagedes af Laveran, og som senere er gjort til Gjenstand for indgående Undersøgelser af Marchiafava, Celli, G-olgi, Metschnikoff, Councilman og andre. Når man vil g] øre Bekjendtskab med dens forskjellige Udvik- lingsformer, bør man undersøge Blodet i frisk og ufarvet Til- stand og efter Laverans Råd gå frem på følgende Maade: Man udvælger om muligt en allerede noget anæmisk Mala- riapatient der ikke bruger Kinin. Huden på en Fingerpulpa eller en Øreflip renses med Vand og Alkohol og tørres fuld- stændigt ; lige i Begyndelsen af' et Feberanfald, eller kort før det ventes, gjør man et Nålestik på et af de nævnte Steder; den frempiplende Bloddråbe berøres med et vel renset Objektglas, og den. således tagne lille Blodprøve dækkes øjeblikkeligt med et Dækglas; såsnart dette ved sin Vægt liar bredet Blodet ud i et tyndt Lag, tilkittes med Parafin (s. S. 177), og man undersøger ved 4—500 Ganges Forstørrelse, idet man udvælger sådanne Steder i Præparatet, hvor de røde Blodlegemer ligge på Fladen og vel adskilte. Parasiterne ere ikke tilstede i stort Antal; det er en Sjeldenhed at finde 8—15 i et Synsfelt; Laveran selv råder da også til at lede efter dem med Tålmodighed; den hyppige Forekomst af Pigmentkorn i de amoeboide Legemer letter Undersøgelsen.—De andre Udviklingsformer, Halvmånerne og de flagella-bærende Legemer, ere langt lettere at få Kig på;