Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hæmatozoer. — Koldfeberens Snylter.
249
Om disse i Carcinom-Cellerne fundne Legemer ere intra-
cellulære Snyltere eller kun særegne Degenerationsprodukter,
må desværre siges endnu at henstå uafgjort — trods alle de
omhyggelige Arbejder, som i de sidste Ar ere udførte på dette
Område.
B. Hæmatozoerue.
De i de røde Blodlegemers Indre levende Snyltere, der
navnlig ere studerede af Danilewsky, og som ere påviste hos
flere Fugle, (Tornskade, Ugle), hos Sumpskildpadden, Fir-
benet, den grønne Frø o. fl. a., danne en Gruppe, angående
hvis Plads indenfor Sporozoernes Klasse man endnu ikke er
kommet til fuldstændig Klarhed. Herhen hører
Koldfeberens Snylter, der 1880 opdagedes af Laveran, og
som senere er gjort til Gjenstand for indgående Undersøgelser
af Marchiafava, Celli, G-olgi, Metschnikoff, Councilman og andre.
Når man vil g] øre Bekjendtskab med dens forskjellige Udvik-
lingsformer, bør man undersøge Blodet i frisk og ufarvet Til-
stand og efter Laverans Råd gå frem på følgende Maade:
Man udvælger om muligt en allerede noget anæmisk Mala-
riapatient der ikke bruger Kinin. Huden på en Fingerpulpa
eller en Øreflip renses med Vand og Alkohol og tørres fuld-
stændigt ; lige i Begyndelsen af' et Feberanfald, eller kort før det
ventes, gjør man et Nålestik på et af de nævnte Steder; den
frempiplende Bloddråbe berøres med et vel renset Objektglas, og
den. således tagne lille Blodprøve dækkes øjeblikkeligt med et
Dækglas; såsnart dette ved sin Vægt liar bredet Blodet ud i
et tyndt Lag, tilkittes med Parafin (s. S. 177), og man undersøger
ved 4—500 Ganges Forstørrelse, idet man udvælger sådanne
Steder i Præparatet, hvor de røde Blodlegemer ligge på Fladen
og vel adskilte. Parasiterne ere ikke tilstede i stort Antal; det
er en Sjeldenhed at finde 8—15 i et Synsfelt; Laveran selv
råder da også til at lede efter dem med Tålmodighed; den
hyppige Forekomst af Pigmentkorn i de amoeboide Legemer
letter Undersøgelsen.—De andre Udviklingsformer, Halvmånerne
og de flagella-bærende Legemer, ere langt lettere at få Kig på;