Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ren Udsæd.
51
Når Gelatinen er stivnet, opbevares Reagensglassene bedst
i små Partier, indpakkede i Papir, da derved al Tilstøvning
af Overfladen, navnlig af Vattet, undgås.
Ved længere Henstand begynder Næringsgelatinen at indtørre; det
viser sig tydeligst i Reagensglassene derved, at deres Overflade bliver
indbuet. Når man fører en Podenål ind i en sådan Næringsgelatine, vil
den ikke som sædvanligt atter lukke sig efter Nålen, når denne drages
ud igjen; men på Grund af de forandrede Spændingsforhold vil Gelatinen
slå en Revne, der, under en eventuel Bakterieudvikling fra Podestikket af,
i høj Grad kan forstyrre Billedet; før man benytter slige Gelatinebehold-
ninger, bør man derfor altid smelte dem og lade dem stivne. Om Mid-
lerne til at forhindre denne Indtørring se ovenfor Side 30.
KAPITEL IV.
Ren Udsæd.
Af de foregående Kapitler vil man liave set, at det er
forholdsvis let både at sterilisere Instrumentarium og Nærings-
substrater og at holde dem sterile i ubegrændset Tid. Den
egentlige Hovedvanskelighed ved Rendyrkningen har altid
ligget på et andet Punkt, nemlig i Tilvejebringelsen af den rene
Udsæd. Atter her er det Bakteriernes Ubikvitet og Lidenhed,
der har nødvendiggjort Anvendelsen af ganske særegne og
komplicerede Fremgangsmåder. Deres Ubikvitet gjør, at vi
så vanskeligt kunne undgå uvedkommende Kim, og deres
Lidenhed, forhindrer os i at udså en enkelt Kim, således som
vi gjøre ved Dyrkningen af højere Planter. For visse Svampe-
formers Vedkommende lader dette sig endnu gjennemføre. Så-
ledes har Brefeld allerede forlængst (1874) stillet og opfyldt
den Fordring til sine Sføm wZ-Kulturer, at de skulde stamme
fra én eneste under Mikroskopets Kontrol udsået Spore, og 1883
har Emil Chr. Hansen ved sine for Bryggerierne så betyd-
ningsfulde Rendyrkninger af Ølgjæret skaffet sig Kulturer, der
bevisligt stamme fra én Gjærcelle, ved Hjælp af andre og
bedre Methoder, end de af Brefeld anvendte.
Bakteriernes forsvindende små og lidet karakteristiske Kim
lade sig derimod som Regel ikke behandle på denne Måde;
4*