Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Ren Udsæd. 51 Når Gelatinen er stivnet, opbevares Reagensglassene bedst i små Partier, indpakkede i Papir, da derved al Tilstøvning af Overfladen, navnlig af Vattet, undgås. Ved længere Henstand begynder Næringsgelatinen at indtørre; det viser sig tydeligst i Reagensglassene derved, at deres Overflade bliver indbuet. Når man fører en Podenål ind i en sådan Næringsgelatine, vil den ikke som sædvanligt atter lukke sig efter Nålen, når denne drages ud igjen; men på Grund af de forandrede Spændingsforhold vil Gelatinen slå en Revne, der, under en eventuel Bakterieudvikling fra Podestikket af, i høj Grad kan forstyrre Billedet; før man benytter slige Gelatinebehold- ninger, bør man derfor altid smelte dem og lade dem stivne. Om Mid- lerne til at forhindre denne Indtørring se ovenfor Side 30. KAPITEL IV. Ren Udsæd. Af de foregående Kapitler vil man liave set, at det er forholdsvis let både at sterilisere Instrumentarium og Nærings- substrater og at holde dem sterile i ubegrændset Tid. Den egentlige Hovedvanskelighed ved Rendyrkningen har altid ligget på et andet Punkt, nemlig i Tilvejebringelsen af den rene Udsæd. Atter her er det Bakteriernes Ubikvitet og Lidenhed, der har nødvendiggjort Anvendelsen af ganske særegne og komplicerede Fremgangsmåder. Deres Ubikvitet gjør, at vi så vanskeligt kunne undgå uvedkommende Kim, og deres Lidenhed, forhindrer os i at udså en enkelt Kim, således som vi gjøre ved Dyrkningen af højere Planter. For visse Svampe- formers Vedkommende lader dette sig endnu gjennemføre. Så- ledes har Brefeld allerede forlængst (1874) stillet og opfyldt den Fordring til sine Sføm wZ-Kulturer, at de skulde stamme fra én eneste under Mikroskopets Kontrol udsået Spore, og 1883 har Emil Chr. Hansen ved sine for Bryggerierne så betyd- ningsfulde Rendyrkninger af Ølgjæret skaffet sig Kulturer, der bevisligt stamme fra én Gjærcelle, ved Hjælp af andre og bedre Methoder, end de af Brefeld anvendte. Bakteriernes forsvindende små og lidet karakteristiske Kim lade sig derimod som Regel ikke behandle på denne Måde; 4*