Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
52 Rendyekningsmethoder. man har måttet gribe til andre Midler for at få ren Udsæd til sine Kulturer, og i 1881 lykkedes det Koch at anvise en Vej til Isolation af de enkelte Bakteriekim, der sikkert i en uoverskuelig Fremtid vil blive stående som Hovedmethode. Førend vi gå over til en Skildring af den Kochske Frem- gangsmåde, der med forskjellige Tillæmpninger uafbrudt vil komme til Anvendelse i det følgende, må vi korteligt omtale cle andre Rendyrkningsmethoder, dels på Grund af deres hi- storiske Interesse, dels fordi man også efter Opfindelsen af den Kochske Teknik, ofte nødes til at bruge dem eller med Nytte kan gribe til dem. Alle de Fremgangsmåder, som hidindtil ere benyttede til at tilvejebringe ren Udsæd, lade sig indordne i to Hoved- grupper; det er dels A) sådanne, ved hvilke man har benyttet de fysiologiske Forskj elligheder mellem, de enkelte Bakteriefornier til at sondre dem fra hverandre, dels B) sådanne, ved hvilke edning af Kimene er benyttet som Isolatioiismiddel. A. Benyttelsen af de fysiologiske Forskjelligheder. Nai man f. Ex. i en rådden Vædske blandt en Mængde almindelige, ikke snyltende Forrådnelsesbakterier har én viru- lent Form, så kan man skaffe sig denne i ren Tilstand ved Indpodning på et passende Forsøgsdyr] i dets Blod vil nemlig kun den virulente Form komme til Udvikling, medens de andre gå til Grunde. På denne Måde har man fra råddent Liod fået ren Udsæd af den Pasteurske Kaninseptikæmis, den Kochske Museseptikæmis og den Davaineske Kaninseptikæmis Mikrober. — Eller et andet Exempel: I Blodet af et Milt- brandskadaver, der har henligget ved høj Temperatur, eller som hidrører fra et stort Dyr og altså kun langsomt afkjøles, finder man i Følge Pasteur, såsnart Forrådnelsen er begyndt’ foruden Anthraxbacillen også den af ham såkaldte vibrion septique (der flere Aar senere blev beskreven af Koch under Navnet Bacillus ædematis maligni); disse to pathogene Former lykkedes det nu Pasteur at adskille og rendyrke hver for sio- ved Hjælp af deres forskjellige Forhold overfor den frie Ilt- da vibrion septique er anaerob, Miltbrandsbacillen derimod