Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Rendyekningsmethoder.
man har måttet gribe til andre Midler for at få ren Udsæd
til sine Kulturer, og i 1881 lykkedes det Koch at anvise en
Vej til Isolation af de enkelte Bakteriekim, der sikkert i en
uoverskuelig Fremtid vil blive stående som Hovedmethode.
Førend vi gå over til en Skildring af den Kochske Frem-
gangsmåde, der med forskjellige Tillæmpninger uafbrudt vil
komme til Anvendelse i det følgende, må vi korteligt omtale
cle andre Rendyrkningsmethoder, dels på Grund af deres hi-
storiske Interesse, dels fordi man også efter Opfindelsen af
den Kochske Teknik, ofte nødes til at bruge dem eller med
Nytte kan gribe til dem.
Alle de Fremgangsmåder, som hidindtil ere benyttede til
at tilvejebringe ren Udsæd, lade sig indordne i to Hoved-
grupper; det er dels A) sådanne, ved hvilke man har benyttet
de fysiologiske Forskj elligheder mellem, de enkelte Bakteriefornier
til at sondre dem fra hverandre, dels B) sådanne, ved hvilke
edning af Kimene er benyttet som Isolatioiismiddel.
A. Benyttelsen af de fysiologiske Forskjelligheder.
Nai man f. Ex. i en rådden Vædske blandt en Mængde
almindelige, ikke snyltende Forrådnelsesbakterier har én viru-
lent Form, så kan man skaffe sig denne i ren Tilstand ved
Indpodning på et passende Forsøgsdyr] i dets Blod vil nemlig
kun den virulente Form komme til Udvikling, medens de
andre gå til Grunde. På denne Måde har man fra råddent
Liod fået ren Udsæd af den Pasteurske Kaninseptikæmis, den
Kochske Museseptikæmis og den Davaineske Kaninseptikæmis
Mikrober. — Eller et andet Exempel: I Blodet af et Milt-
brandskadaver, der har henligget ved høj Temperatur, eller
som hidrører fra et stort Dyr og altså kun langsomt afkjøles,
finder man i Følge Pasteur, såsnart Forrådnelsen er begyndt’
foruden Anthraxbacillen også den af ham såkaldte vibrion
septique (der flere Aar senere blev beskreven af Koch under
Navnet Bacillus ædematis maligni); disse to pathogene Former
lykkedes det nu Pasteur at adskille og rendyrke hver for sio-
ved Hjælp af deres forskjellige Forhold overfor den frie Ilt-
da vibrion septique er anaerob, Miltbrandsbacillen derimod