Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varmekasser.
63
KAPITEL VI.
Varmekasser.
Hovedmassen af de hidindtil kj endte og dyrkede Bakterier
trives ved almindelig „Stuetemperatur“ (15—20° C.). Når
man altså kun ønsker at holde Kulturerne vedlige, kan. man i
Almindelighed nøjes med at henstille dem i sin Stue; man vil
da se dem efter kortere eller længere „Incubationstid“ spire
frem og få Lejlighed til med blotte Øje at iagttage den store
Ulighed, der ofte findes mellem de forskjellige Bakteriearters
Kulturer. Imidlertid er det hyppigt nødvendigt at dyrke Bak-
terierne ved en højere og mere ensartet Temperatur end den,
der som Regel findes i vore Beboelsesværelser; thi nogle Bak-
terieformer udvikle sig kun livligt ved højere Temperatur,
andre trives aldeles ikke ved Temperaturgrader under 30°,
nogle Arter kræve høj Varme for at sætte Sporer. Desuden
kan jo, som Pasteur først har vist, Dyrkning ved høj Tempe-
ratur forandre Bakteriernes fysiologiske Karaktér og benyttes,
til Fabrikation af „Vacciner“. Ofte er det også ønskeligt at
dyrke en Mikroorganisme gjennem længere Tid ved samme
Varmegrad — aldeles bortset fra dennes Højde.
Hertil benyttes „Thermostate?4 o: Drivhuse, i hvilke Tem-
peraturen holdes uforandret på samme Punkt Uger og Måneder
igjennem. Vedligeholdelsen af samme Varmegrad, er forbunden
med visse Vanskeligheder, idet for det første Temperatur-
svingningerne i Værelset, hvor Thermostaten står, virker for-
styrrende; den må man søge at modvirke ved at gjøre Be-
klædningen med slette Varmeledere så omhyggelig og solid
som muligt og eventuelt henstille Thermostaten i et Kjælder-
rum, hvor Varmegraden svinger forholdsvis lidet; — for det
andet virker Svingningerne i Varmekildens Styrke forstyrrende,
og navnlig bliver dette føleligt, når man benytter Gas, da
Gastrykket kan variere betydeligt i Døgnets Løb; herpå kan
man råde Bod ved Hjælp af Trykregulatorer (W. Nr. 381. R.
Nr. 163—173) og Varmeregulatorer af forskjellig Konstruktion.