Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 7 n = 1, har samme Størrelsesorden som de Værdier for Fastheden af Elektronbindinger og for Atomdimensioner, som man har udledt af Undersøgelser over Luftarters elektriske og mekaniske Egenskaber. Om en nøje Prøvelse af Formlerne (3) og (4) ved en saadan Sammen- ligning er der dog ikke Tale, fordi Brint under de Forhold, hvorunder saadanne Undersøgelser kan udføres, ikke optræder som enkelte Ato- mer, men soin Molekyler, i hvilke Atomerne er parvis sammensluttede i indgribende Vekselvirkning. Kvanteteoriens formelle Grundlag bestaar nu imidlertid ikke alene i Frekvensbetingelsen, men ogsaa i Betingelser der tillader at bestemme de stationære Tilstande for Atomsystemer, og som ligesom Frekvens- betingelsen kan opfattes som naturlige Generalisationer af de Antagel- ser om Vekselvirkningen mellem simple elektrodynamiske Systemer og et omgivende elektromagnetisk Straalingsfelt, der ligger til Grund for Plancks Varmestraalingsteori. Jeg skal ikke her komme nærmere ind paa disse Betingelsers Art, men blot sige, at de stationære Tilstande gennem dem karakteriseres ved et Antal hele Tal, de saakaldte Kvan- tetal. For en simpel periodisk Bevægelse, som den vi har anta- get i Brintatomet, indgaar der i Fastlæggelsen af de stationære Til- stande kun eet Kvantetal. Dette fastlægger Atomets Energi og dermed Elektronbanens Storakse, men ikke Graden af dennes Ekscentricitet og derfor ikke Banens Form. Den nærmere Beregning giver, at Ener- gien i de forskellige Tilstande vil være bestemt ved Udtrykket 2n2N2e^m E" =-------. (5) hvor — e og m er henholdsvis Elektronens elektriske Ladning og dens Masse, og hvor vi for de følgende Anvendelsers Skyld har betegnet Kernens Ladning med Ne. Det hele Tal n er Kvantetallet, der karak- teriserer de forskellige Tilstande. For Brintatomet er N = 1, og Sammenligning med Ligning (3) fører til det følgende teoretiske Udtryk for Konstanten K i Formel (2): hvilket Udtryk indenfor den Nøjagtighed, hvormed de indgaaende Størrelser kan bestemmes, har vist sig at stemme overens med den