Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
N. Bohr:
empiriske Værdi for Konstanten i Brintspektret. Dersom vi i den
ovenstaaende Formel sætter N = 2, svarende til et Atom bestaaende
af en Elektron, der bevæger sig om en Kerne med dobbelt Ladning,
faar vi en Værdi for K, der er fire Gange saa stor som den for Brint-
spektret. For det Spektrum, der skulde udsendes under Dannelsen af
et saadant Atom, faar vi derfor følgende Udtryk:
v = 4-K
(7)
Denne Formel fremstiller visse Linier, som i længere Tid har været
kendt, og som man tidligere paa Grund af den store Lighed mellem
Formlerne (2) og (7) har tilskrevet Brint, fordi man aldrig havde iagt-
taget, at to forskellige Stoffer kunde vise Egenskaber, der lignede hin-
anden saa meget. Vi maa imidlertid efter Teorien vente, at Formel (7)
fremstiller et Spektrum, som under visse Omstændigheder kan udsen-
des fra Helium, idet et Heliumatom, der har mistet en Elektron,
netop bestaar af en Kerne med dobbelt Ladning og en Elektron. Denne
Opfattelse har ogsaa vist sig at stemme overens med senere Erfarin-
ger, og bl. a. har det været muligt at frembringe det omhandlede
Spektrum i ren Helium. Jeg har opholdt mig ved dette Punkt for
at vise, hvorledes denne nøje Forbindelse mellem to Grundstoffers
Egenskaber, som i første Øjeblik kunde synes overraskende, er at be-
tragte som et umiddelbart Udtryk for den for Kerneatomet karakteri-
stiske, simple Bygning. Kort Tid efter Klarlæggelsen af det omhandlede
Spørgsmaal fik man imidlertid nyt Vidnesbyrd af overordentlig Inter-
esse om en saadan Lighed mellem Grundstoffernes Egenskaber, nemlig
gennem Moseleys grundlæggende Arbejder over Stoffernes Rønt-
genspektre. Som velkendt fandt M'o s e I e y, at disse Spektre
varierer paa overordentlig simpel Maade, naar man indenfor det peri-
odiske System gaar fra Stof til Stof. Røntgenspektrenes Linier kan,
som bekendt, deles i Grupper, og for den stærkeste Linie i den
saakaldte Æ-Gruppe, der omfatter de mest gennemtrængende Rønt-
genstraaler, som et givet Stof kan udsende, naar det udsættes for Bom-
bardement af Katodestraaler, fandt Moseley, at Svingningstallet for
alle undersøgte Stoffer kunde udtrykkes ved Hjælp af en Formel, der
med en ringe Forenkling kan skrives