Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber.
9
’'=‘w(r^l4 (8)
hvor K er den samme Konstant som i Brintspektret, og hvor N er
Nummeret af det paagældende Element i det periodiske System. Denne
Opdagelses store Betydning var først og fremmest, at den førte til
almindelig Anerkendelse af den Antagelse, at dette saakaldte Atom-
nummer netop var lig Antallet af Elektroner i det paagældende Stofs
Atomer, en Antagelse der allerede tidligere var lagt til Grund for Ar-
bejder over Atombygningen, og som først var udtalt af van den
Broek. Medens man straks var klar over denne Side af de M o s e-
J e y ske Resultaters Betydning, har det paa den anden Side været
vanskeligere tilfulde at forstaa den ganske overordentlige Lighed med
Brintspektret, som Røntgenspektrene ifølge disse Resultater udviser.
Denne Lighed fremtræder ikke alene for Linierne i Æ-Gruppen, men
ogsaa for Grupperne af mindre gennemtrængende Røntgenstraaler.
Saaledes fandt Moseley, at Svingningstallene for den stærkeste Li-
nie i den saakaldte L-Gruppe for alle undersøgte Stoffer kunde angives
ved en Formel, der med en Forenkling svarende til den, der er indført
j Forme] (8), kan skrives
--^(^-4)- (9)
I begge Tilfælde faar vi saaledes et Udtryk for Svingningstallet, der
svarer til en Linie i et Spektrum, der vilde udsendes under en Elek-
trons Binding af en Kerne med Ladning Ne.
Denne Lighed imellem Bygningen af Røntgenspektrene og Brint-
spektret blev yderligere uddybet paa overordentlig interessant Maade
af Sommerfeld gennem hans betydningsfulde Udvidelse af Teo-
rien for Brintspektret. Den ovenfor omtalte Fastsættelse af Energien
i de stationære Tilstande af Brintsystemet, hvor hver Tilstand er mær-
ket ved et enkelt Kvantetal, hviler paa den Antagelse, at Elektronens
Bane i Atomet er rent periodisk. Dette gælder imidlertid kun med
Tilnærmelse. Det viser sig nemlig, at Banen, naar man tager den
Ændring, som Elektronens Masse undergaar med Hastigheden, i Be-
tragtning, ikke bliver en simpel Ellipse, men at Elektronbanen der-