Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

10 N. Bohr: imod kan beskrives som en Centralbevægelse fremkommen ved en Overlejring af en jævn langsom Drejning paa en rent periodisk Be- vægelse i en Bane, der kun afviger meget lidt fra en Ellipse. For en saadan Centralbevægelse vil de stationære Tilstande være karakterise- ret ved to Kvantetal. Af disse kan dog i det her betragtede Tilfælde det ene vælges saaledes, at det med stor Tilnærmelse bestemmer Ato- mets Energi, paa samme Maade som det tidligere benyttede Kvantetal antoges at bestemme Energien under den Antagelse, at Elektronbanen i Brintatomet var en simpel Ellipse. Dette Kvantetal, som vi stadig skal kalde n, skal vi derfor betegne som »Hovedkvantetallet«, For- uden denne Bestemmelse, der med stor Tilnærmelse fastlægger Stor- aksen i den roterende næsten elliptiske Bane, vil for en Centralbane de stationære Tilstande være underlagt endnu en Betingelse, der ud- siger, at Momentet af Elektronens Bevægelsesmængde omkring Cent- ret, det saakaldte Impulsmoment, er lig med et helt Multiplum af Plancks Konstant divideret med 2n. Det hele Tal, der optræ- der som Faktor til denne Størrelse, kan betragtes som det andet Kvantetal og skal betegnes ved k. Denne sidstnævnte Betingelse be- stemmer i det her betragtede Tilfælde Ekscentriciteten af den roterende næsten elliptiske Bane nærmere. Det kan i denne Forbindelse be- mærkes, at den mulige Betydning af Impulsmomentet i Kvanteteorien var fremhævet af Nicholson allerede før den første Anvendelse af denne Teori paa Brintspektret, samt at en lignende Fastsættelse af de stationære Tilstande for et Brintatom som den af Sommerfeld benyt- tede omtrent samtidig var foreslaaet af W i 1 s o n, uden at denne dog opnaaede at give en fysisk Fortolkning af sine Resultater. Den simpleste Beskrivelse af Formen af den roterende, næsten elliptiske Elektronbane i Brintatomet faas ved at betragte den paa Storaksen vinkelrette Korde gennem Brændpunktet, den saakaldte Parameter. Længden af denne Parameter vil nemlig med stor Tilnær- melse være givet ved et Udtryk, der har ganske samme Form som Ud- trykket for Storaksen, blot med den Forskel, at n er ombyttet med k. Med de samme Betegnelser som i det foregaaende har vi saaledes h2 7,2 2a ~ n MW 2p ~ k2 2rfN&n' (10)