Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Forfatter: N. Bohr

År: 1922

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 70

DOI: 10.48563/dtu-0000271

Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 19 Før vi forsøger at besvare dette Spørgsmaal, maa vi dog forst se lidt nærmere paa, hvad Kvanteteorien lærer os om Bin- dingsprocessens almindelige Karakter. For Brintatomets Vedkom- mende har vi allerede set, hvorledes Brintspektret tør antages at give bestemte Oplysninger om Forløbet af den Proces, hvorved Elek- tronen bindes af Kernen. Spørger vi om Dannelsen af andre Stof- fers Atomer, har vi ogsaa i disses Spektre Kilder til Oplysning om Dannelsesprocessen, men de direkte Oplysninger, som vi faar her, er i Almindelighed ikke saa udtømmende som ved Brintatomet. For et Stof med Atomnummer N kan vi nemlig tænke os Dannelsespro- cessen som forløbende i N Afsnit, svarende til den successive Ind- fangning i Kernens Felt af N Elektroner. Til hver af disse Indfang- ningsprocesser maa der tænkes at svare et Spektrum; men kun for de to første Elementer, Brint og Helium, besidder vi udtøm- mende Kendskab til disse Spektre. For de andre Stoffers Vedkom- mende, hvor flere Spektre vilde være knyttet til Dannelsesprocessen, kender vi hidtil i intet Tilfælde mere end to Typer af saadanne Spektre, der ofte benævnes som henholdsvis »Buespektre« og »Gnist- spektre«, med Henblik paa de Forhold, hvoraf deres eksperimentelle Iagttagelse afhænger. Selv om disse Spektre viser en betydelig mere kompliceret Struktur end Brintspektret, givet ved Formel (2) og det ved Formel (7) udtrykte Heliumspektrum, har det i mange Tilfælde været muligt at finde simple Love for Svingningstallene, der besidder en nøje Analogi med dc ved disse Formler udtrykte Love. Ser vi for Simpelheds Skyld bort fra den Struktur,'som Linierne i de fleste Spektre udviser (Fremkomst af Dubletter, Tripletter o. s. v.), kan saaledes Svingningstallene for Linierne af mange Buespektre med stor Tilnærmelse fremstilles paa den saakaldte Rydbergske Formel K K V (n" 4- \n' + afc')3 ’ hvor n og n" er hele Tal og K den samme Konstant som i Brint- spektret, medens av og ak" er to blandt et Sæt af Konstanter, ka- rakteristiske for det betragtede Stof. Et Spektrum med en Bygning af denne Art kaldes ligesom Brintspektret et Seriespektrum, idet 2