Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 19
Før vi forsøger at besvare dette Spørgsmaal, maa vi dog
forst se lidt nærmere paa, hvad Kvanteteorien lærer os om Bin-
dingsprocessens almindelige Karakter. For Brintatomets Vedkom-
mende har vi allerede set, hvorledes Brintspektret tør antages at
give bestemte Oplysninger om Forløbet af den Proces, hvorved Elek-
tronen bindes af Kernen. Spørger vi om Dannelsen af andre Stof-
fers Atomer, har vi ogsaa i disses Spektre Kilder til Oplysning om
Dannelsesprocessen, men de direkte Oplysninger, som vi faar her, er
i Almindelighed ikke saa udtømmende som ved Brintatomet. For
et Stof med Atomnummer N kan vi nemlig tænke os Dannelsespro-
cessen som forløbende i N Afsnit, svarende til den successive Ind-
fangning i Kernens Felt af N Elektroner. Til hver af disse Indfang-
ningsprocesser maa der tænkes at svare et Spektrum; men kun
for de to første Elementer, Brint og Helium, besidder vi udtøm-
mende Kendskab til disse Spektre. For de andre Stoffers Vedkom-
mende, hvor flere Spektre vilde være knyttet til Dannelsesprocessen,
kender vi hidtil i intet Tilfælde mere end to Typer af saadanne
Spektre, der ofte benævnes som henholdsvis »Buespektre« og »Gnist-
spektre«, med Henblik paa de Forhold, hvoraf deres eksperimentelle
Iagttagelse afhænger. Selv om disse Spektre viser en betydelig mere
kompliceret Struktur end Brintspektret, givet ved Formel (2) og det
ved Formel (7) udtrykte Heliumspektrum, har det i mange Tilfælde
været muligt at finde simple Love for Svingningstallene, der besidder
en nøje Analogi med dc ved disse Formler udtrykte Love.
Ser vi for Simpelheds Skyld bort fra den Struktur,'som Linierne
i de fleste Spektre udviser (Fremkomst af Dubletter, Tripletter o. s. v.),
kan saaledes Svingningstallene for Linierne af mange Buespektre
med stor Tilnærmelse fremstilles paa den saakaldte Rydbergske
Formel
K K
V (n" 4- \n' + afc')3 ’
hvor n og n" er hele Tal og K den samme Konstant som i Brint-
spektret, medens av og ak" er to blandt et Sæt af Konstanter, ka-
rakteristiske for det betragtede Stof. Et Spektrum med en Bygning af
denne Art kaldes ligesom Brintspektret et Seriespektrum, idet
2