Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

20 N, Bohr: Linierne kan ordnes i Rækker, de saakaldte »Spektralserier«, indenfor hvilke Svingningstallene konvergerer til bestemte Grænseværdier. Disse Rækker fremstilles f. Eks. ved Formel (12), dersom man ved Benyt- telsen af to bestemte Konstanter for ak" og ak> lader n” forblive ufor- andret, medens n efter hinanden antager en Række stadig voksende Værdier. Som nævnt gælder Formel (12) kun med Tilnærmelse, men altid finder man, at Svingningstallene for Spektrenes Linier ligesom i Form- lerne (2) og (12) kan skrives som en Differens mellem to Funk- tioner af hele Tal. Saaledes gælder den sidste Formel nøjagtigt, der- som Størrelserne ak ikke betragtes som Konstanter, men som Repræ- sentanter for et Sæt af Talrækker ak[n\, karakteristiske for det be- tragtede Stof, hvis Værdier for voksende n indenfor hver enkelt Række hurtigt nærmer sig en konstant Grænseværdi. Den Omstændighed, at Svingningstallene for Spektrene altid optræder som Differens mellem to Led, de saakaldte »Spektraltermer«, af hvis Kombinationer det fuld- stændige Spektrum fremgaar, er navnlig blevet fremhævet af Ritz, der ved Opstilling af det saakaldte Kombinationsprincip i høj Grad har befordret Studiet af Spektrene. For dette Princip tilbyder nu Kvante- teorien en umiddelbar Fortolkning, idet vi efter Frekvensbetingelsen ganske som i Brintspektret føres til at opfatte Linierne som fremkom- mende ved Overgange mellem stationære Tilstande'af Atomet, blot at vi for de andre Stoffers Spektre ikke har at gøre med en enkelt Række stationære Tilstande, men med et Sæt af saadanne Rækker. Fra Formel (12) faar vi saaledes for et Buespektrum, idet vi foreløbig ser bort fra de enkelte Liniers Struktur, Oplysning om en Samling stationære Til- stande, for hvilke Energien af Atomet i den nte Tilstand i den kte Række kan angives ved Ek(n) = Kh (n -j- aky (13) i nøje Lighed med den simple Formel (3) for Energien i Brintatomets stationære Tilstande. Hvad Gnistspektrene, hvis Struktur navnlig er klarlagt igen- nem Undersøgelser af F o wler, angaar, har det været muligt for mange Stoffers Vedkommende med Tilnærmelse at udtrykke Svingningstallene ved en Formel af ganske samme Type som (12), kun med den Forskel,