Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 21 at Konstanten K, ligesom i det ved Formel (7) givne Heliumspektrum, er ombyttet med en Konstant, der er 4 Gange saa stor. For Gnistspek- trene vil derfor Energiværdierne i de tilsvarende stationære Tilstande af Atomet være givet ved et Udtryk af samme Type som (13), kun med den Forskel, at K er ombyttet med 4 K. Denne ejendommelige Lighed mellem Strukturen af de nævnte Typer af Spektre og de simple Spektre givet ved (2) og (7) fortolkes simpelt ved at antage, at Buespektrene er knyttet til det sidste Af- snit af Dannelsen af det neutrale Atom, bestaaende af Indfangningen og Bindingen af den Nte Elektron, medens Gnistspektrene er knyttet til det næstsidste Afsnit af Atomets Dannelse, nemlig Bindingen af den (N__ l)te Elektron. I disse Tilfælde vil nemlig den paagældende Elektron — i det mindste paa de tidligere Stadier af Bindingspro- cessen, hvor Elektronen under største Del af sit Omløb bevæger sig i Afstande fra Kernen, der er store i Forhold til Dimensionerne af de tidligere bundne Elektroners Baner — bevæge sig i et Kraft- felt stammende fra Kernen og de N — 1 eller N — 2 tidligere indfangne Elektroner, der vil være meget nær det samme som det, der omgiver Kernen i et Brint- eller Heliumatom. Analogt med hvad der gjaldt for Formel (3) vedrørende de stationære Tilstande af Brintatomet, skal vi saaledes tænke os, at den numeriske Værdi af Udtrykket paa højre Side af (13) vil være lig det Arbejde, der kræves for fra Atomet at fjerne den sidst indfangne Elektron, til hvis Binding Udsendelsen af det omhandlede Stofs Buespektrum er knyttet. Medens disse Forhold naturligt fortolkedes ud fra Foredragshol- derens simple Teori for Brintspektret, gav først Sommerfelds Teori for Brintliniernes Finstruktur en klar Forstaaelse af den ka- rakteristiske Forskel mellem Brintens Spektrum og Heliums Gnist- spektrum paa den ene Side og de andre Stoffers Bue- og Gnistspektre paa den anden Side. Naar vi betragter Bindingen ikke af den første, men af de paafølgende Elektroner i et Atom, vil nemlig — i det mindste for de senere Stadier af Bindingsprocessens Vedkommende, hvor den sidst fangne Elektron under sit Omløb kommer i indgri- bende Vekselvirkning med de tidligere indfangne Elektroner, — den paagældende Elektrons Bane ikke mere med stor Tilnærmelse være en lukket Ellipse, men derimod i første Tilnærmelse en Centralbane al 2*