Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

30 N. Bohr: ningstal, der vil koi’respondere med et Antal Overgange mellem sta- tionære Tilstande af Atomet, for hvilke n og k forandrer sig paa samme Maade, medens Kvantetallet j ændrer sig paa forskellig Maade. Vi forstaar derfor, at den Afvigelse fra Centralsymmetri i Atombyg- ningen, der giver Anledning til Komplexstrukturen af Seriespektrenes Linier, i Lighed med Virkningen af ydre magnetiske Felter, men i Modsætning til Virkningen af ydre elektriske Felter, ikke giver An- ledning til Fremkomsten af andre Typer af Overgange mellem statio- nære Tilstande end de, der kan ventes for en ren Centralbevægelse. [Tilføjelse efter Foredraget: I et netop udkommet Hefte af det hollandske Tidsskrift »Physica«, udgivet til Minde om Zee- mans Opdagelse, har Paschen og Back meddelt den interessante Iagttagelse, at der i et Magnetfelt fremkommer nye Komponenter i Serielimernes Struktur, svarende til Overgange, hvor det tredie Kvan- tetal ændrer sig paa anden Maade end for det uforstyrrede Atom. For dette faar man efter Korrespondensprincippet en simpel Fortolkning, naar man antager, at Karakteren af de Ændringer, som den ydre Elektrons Baneplan i det uforstyrrede Atom vil undergaa, vil ændres af et Magnetfelts Tilstedeværelse paa anden Maade end gennem, en simpel overlejret Drejning af den Art, som den klassiske Elektro- dynamik efter Larmors Teorem vilde kræve. At et saadant For- hold tør betragtes som den egentlige Aarsag til Zeemaneffektens »Anomalitet« synes ogsaa tydeligt at fremgaa af den af Paschen og Back i et tidligere, betydningsfuldt Arbejde gjorte Opdagelse, at Zeemaneffekten paa Spektrallinier af sammensat Bygning, med vok- sende Intensitet af de magnetiske Kræfter, undergaar en gradvis Foran- dring paa en saadan Maade, at Opspaltningsbilledet mere og mere nærmer sig til en normal Zeemaneffekt paa en Spektrallinie af usam- mensat Bygning. En saadan Virkning maa nemlig ventes at indtræde, naar det ydre magnetiske Felts Indflydelse paa Elektronbanens Karakter er af samme Størrelsesorden som den fra de indre Elektroners Konfigu- ration stammende Afvigelse fra en plan Centralbevægelse; thi det vil simpelt forstaas, at denne sidste Afvigelse under saadanne Omstæn- digheder ikke vil kunne gøre sig gældende som bestemmende for Elektronbanens Konfiguration relativt til det indre System]. I Forbindelse med disse Spørgsmaal tør det være af Interesse at gøre opmærksom paa, at en Undersøgelse af Begrænsningen for Over-