Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 31
gangsmuligheder mellem stationære Tilstande, baseret paa en simpel
Betragtning af Ændringen i Atomets Impulsmoment under Straalings-
processen, i Modsætning til hvad man tidligere har ment, ikke er
egnet til at kaste Lys over den ved Figuren illustrerede, ejendomme-
lige Struktur af Seriespektrene. I Tilknytning til de ovennævnte Ar-
bejder af Sommerfeld og Landé maa vi nemlig antage, at
»Komplexitäten« af Spektraltermerne, svarende til givne Værdier for
n og k, der kommer til Syne i Finstrukturen af Spektrenes Linier, maa
tilskrives Tilstande, svarende til forskellige Værdier for dette Impuls-
moment, i hvilke Elektronbanens Plan er orienteret paa forskellig
Maade relativt til Konfigurationen af de tidligere bundne Elektroner i
Atomet. Betragtninger af Ændringen af Impulsmomentet under
Straalingsprocessen — saaledes som de er fremdragne af Foredrags-
holderen til Støtte for visse Slutninger fra Korrespondensprincippst
og, uafhængig af dette Princip, samtidig er udviklede af Rubi-
no w i c z — kan derfor ikke belyse den Begrænsning af Kombina-
tionsmulighederne, der giver sig Udtryk i den omhandlede simple
Struktur af Seriespektrene, og den Ændring, som denne Struktur
undergaar ved ydre Kræfters Indflydelse. Saadanne Betragtninger,
der er af betydelig principiel Interesse, kan i Sammenhæng med
Seriespektrene kun bidrage til en Forstaaelse af den Begrænsning i
Kombinationsmuligheder, der giver sig til Kende i de ejendomme-
lige Love, der gælder for det Komponenttal, hvormed de enkelte
Spektrallinier optræder. Hvad dette sidste Spørgsmaal angaar, til-
byder Betragtninger over Impulsmomentets Ændring under Straa-
lingsprocessen en direkte Støtte for de ovenfor antydede Konse-
kvenser af Korrespondenspi'incippet.
* *
*
I det følgende skal vi se, hvorledes den for Seriespektrene paa-
viste Korrespondens mellem Bevægelsen af den sidst indfangne Elek-
tron og Fremkomsten af Overgange mellem de til forskellige Stadier
af Bindingsprocessen svarende stationære Tilstande giver os et Ud-
gangspunkt for at vælge imellem de i første Øjeblik overordentlig rig-
holdige Muligheder, der frembyder sig ved en Betragtning af Ato-
mernes- Dannelse ved successiv Indfangning og