Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
N. Bohr:
Binding af Elektronerne. Vi ledes nemlig til blandt de
tænkelige Processer, der efter Kvanteteoriens Postulater kunde ven-
tes at finde Sted i Atomet, at udskyde saadanne, hvis Optræden ikke
kan anses for forenelig med en Korrespondens af den krævede Be-
skaffenhed.
Ved Betragtning af Atomernes Dannelse behøver vi ikke at
beskæftige os længe med Spørgsmaalet om den første Elektrons Bin-
ding. Som det fremgaar af det foregaaende, maa vi antage, at Slut-
resultatet af Bindingsprocessen vil være en Tilstand, hvor Atomets
Energi er givet ved Formlen (5), naar vi sætter n = 1, eller nøjere ved
Formlen (11), naar vi sætter n ===== 1 og k = 1, samt at Elektronens Bane
vil være en Cirkel, hvis Dimensioner er givne ved Formel (10), dersom
vi sætter n = 1 og k = 1. En saadan Bane skal vi betegne som en
1-kvantet Bane, idet vi i Almindelighed skal betegne en Bane, for
hvilken Hovedkvantetallet har en given Værdi n som en n-kvantet
Bane. For Anvendelser, hvor det gælder om at skelne imellem Baner
svarende til forskellige Værdier af Kvantetallet k, skal vi betegne en
Centralbane karakteriseret ved givne Værdier for Kvantetallene n og
k som en nk Bane.
Betragter vi Bindingen af den anden Elektron, møder vi straks et
langt mere indviklet Spørgsmaal. Oplysninger om Bindingsprocessen
kan vi imidlertid faa ud fra Heliums Buespektrum. Dette be-
staar i Modsætning til de fleste andre simple Spektre ikke af eet, men
af to fuldstændige Systemer af Linier, hvis Svingningstal er udtrykt
ved Formler af Typen (12). Denne Omstændighed har bevirket, at man
paa et tidligere Tidspunkt har antaget, at Helium var en Blanding
af to Luftarter, »Orthohelium« og »Parhelium«, men nu ved vi, at
de to Spektre blot betyder, at den anden Elektrons Binding kan finde
Sted paa to forskellige Maader. En teoretisk Klarlæggelse af Hoved-
trækkene af Heliumspektrets Bygning er givet i et betydningsfuldt
Arbejde af L a n d é. Han tænker sig, at Orthoheliumspektrets Ud-
sendelse skyldes Overgange mellem stationære Tilstande, hvor begge
Elektronerne bevæger sig i samme Plan og i samme Omløbsretning;
den sidst indfangne i en Bane udenom den først bundne. Parhelium-
spektret derimod tænker han sig som knyttet til stationære Tilstande,
hvor Elektronbanerne danner Vinkler med hinanden. En nærmere
Undersøgelse af den Maade, hvorpaa de to Baner i de stationære Til-