Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

34 N. Bohr: Korrespondenssynspunkt. Man indser nemlig let, at der er en stor Forskel paa de to Bindingsprocesser, der netop kommer tydeligt frem ved Undersøgelse af disse Processers sidste Stadium. Betragter vi saa- ledes Orthoheliumbanerne, hvor de to Elektroner bevæger sig i samme Plan, viser det sig, at den ydre Elektrons Bane har den samme Ka- rakter som en Bane af en Elektron der bevæger sig i et simpelt cen- tralsymmetrisk Kraftfelt, og at derfor Fremkomsten af Overgange mellem de stationære Tilstande, paa den i det foregaaende omtalte Maade, direkte kan henføres til Egenskaber ved denne Elektrons Bevæ- gelse. Dette gælder dog netop kun, naar vi indskrænker os til Baner, for hvilke Hovedkvantetallet er større end 1. Vilde vi tænke os Muligheden af en Orthoheliumbane, for hvilken baade n og k var lig 1, maatte vi nemlig, som den nøjere Undersøgelse af Banerne viser, antage, at de to Elektroners Baner var »ækvivalente«, og da de skal ligge i samme Plan, vilde vi blive ført til en Tilstand, hvor de to Elektroner bevægede sig om Kernen i en og samme cirkulære Bane, saaledes at de hvert Øjeblik befandt sig i Endepunkterne af en Diameter. Denne meget enkle Ringkonfiguration kunde efter en simpel Anvendelse af Kvanteteorien ventes at svare til den fastest mulige Binding af Elek- tronerne i Atomet, og var derfor i mit første Arbejde over Atombyg- ningen foreslaaet som en Model for et neutralt Heliumatom. Spør- ger vi imidlertid efter Muligheden for en Overgang fra en af Ortho- heliumtilstandene til en Konfiguration af den nævnte Art, møder vi Forhold, der er ganske forskellige fra dem, der gælder for indbyrdes Overgange mellem to af Orthoheliumbanerne. For en Overgangspro- ces, hvorved den sidst indfangne Elektron fra at bevæge sig »udenom« den anden blev optaget som jævnbyrdig Deltager i Bevægelsen om- kring Kernen, kan vi nemlig ikke forestille os en Række simple Mel- lemformer for de to Elektroners Bevægelse, under hvilke den sidst indfangne Elektrons Bane udviste en saadan Lighed med en Central- bevægelse, at der for denne Overgang kunde blive Tale om en Korre- spondens af den efterlyste Art. Det bliver derfor forstaaeligt, at den sidst indfangne Elektron ved en Proces, hvorunder de to Elektroner bevæger sig i samme Plan, ikke kan bindes fastere end i en 2X Bane. Ser vi derimod paa den Bindingsproces, der ledsager Parheliumspek- trets Udsendelse, og hvor Elektronerne i de stationære Tilstande be- væger sig i Baner, hvis Planer danner Vinkler med hinanden, møder