Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 35 vi væsentlig andre Forhold. Her kræves ikke en tilsvarende, gennem- gribende Forandring i Vekselspillet mellem den sidst indfangne Elek- tron og den tidligere bundne for at opnaa, at de to Elektroners Plads i Atomet bliver ligestillet, og vi kan derfor forestille os, at det sidste Afsnit af Bindingsprocessen kan foregaa paa en lignende Maade som de Afsnit, der er betegnet ved Overgange mellem Baneformer, karak- teriserede ved større Værdier for Kvantetallene n og k. I Heliumatomets Normaltilstand maa de to Elek- troner tænkes at bevæge sig i ækvivalente lx Baner, der i første Til- nærmelse kan beskrives som to Cirkelbaner, hvis Planer — i Over- ensstemmelse med den i det foregaaende omtalte Betingelse, der efter Kvanteteorien er paalagt Impulsmomentet for et Atom. -— dannei’ en Vinkel paa 60 Grader med hinanden, men iøvrigt paa Grund af Vekselspillet mellem de to Elektroner ikke vil besidde en fast Orien- tering i Rummet. Udfra Synspunkter, der afviger væsentlig fra dem, jeg her har fremsat, er en tilsvarende Model for Heliumatomet fornylig foreslaaet af Kemble, der, hvad det finere Vekselspil mel- lem Elektronerne angaar, samtidig har gjort opmærksom paa en mulig Bevægelsestype af udpræget Symmetri og af en saadan Beskaffenhed, at Elektronerne under deres hele Omløb indtager symmetriske Stil- linger i Forhold til en fast Akse. Kemble har dog ikke undersøgt denne Bevægelse nærmere. Allerede før Fremkomsten af hans Ar- bejde havde imidlertid Dr. Kramers paabegyndt en nøjere Gen- nemregning af netop denne Bevægelsestype, for at forsøge hvorvidt det var muligt ud fra en saadan Beregning at gøre nøjere Rede for den Fasthed, hvormed Elektronerne er bundne i Heliumatomet, og som kan maales ved en Undersøgelse af det saakaldte Ioniserings- potential. Tidligere Maalinger af dette Potential havde givet Vær- dier for Fastheden af Bindingen, der omtrentlig svarede til den, der vilde fremgaa af den ovenfor omtalte Ringkonfiguration, der for Fjer- nelsen af en Elektron kræver et Arbejde lig 17/8 af det Arbejde, der kræves for Fjernelsen af Elektronen i Brintatomets Normaltilstand. Idet den teoretiske Værdi for dette sidste Arbejde — som vi i det føl- gende for Kortheds Skyld skal betegne ved VV — svarer til et loni- seringspotential af 13,53 Volt, skulde saaledes loniseringspotentialct for Helium efter denne Model ventes at være 28,8 Volt. Nyere, nøjag- tigere Maalinger har imidlertid givet en Værdi for Heliums Ionise-