Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36 N. Bohr:
ringspotential, der er betydelig lavere og ligger i Nærheden af 25 Volt.
Ganske uafhængig af de ovenstaaende Betragtninger var Uholdbar-
heden af den omhandlede Ringkonfiguration som fremstillende Nor-
maltilstanden af et Heliumatom allerede derved fastslaaet. I Mod-
sætning til, hvad der gælder for denne Konfiguration, kræver en
nøjere Undersøgelse af den beskrevne rumlige Atomkonfiguration
et vidtløftigt Beregningsarbejde, og Kramers Regninger har endnu
ikke givet afsluttede Resultater. Med den Tilnærmelse hvormed de
hidtil er gennemførte, peger imidlertid Beregningerne paa Mulighe-
den af at opnaa Overensstemmelse med Forsøgsresultaterne, og det
endelige Resultat maa afventes med stor Interesse, fordi det giver
os Mulighed for i det simplest tænkelige Tilfælde at opnaa en Prø-
velse af de Synspunkter, ud fra hvilke man forsøger at fastlægge
stationære Tilstande for Atomer indeholdende mere end een Elektron.
Som det fremgaar af Oversigten over Grundstoffernes System,
danner Brint og Helium tilsammen den første Periode i Sy-
stemet, idet Helium jo er den første inaktive Luftart. Den store
Forskel i de kemiske Egenskaber af Brint og Helium hænger nøje
sammen med den store Forskel i Elektronbindingens Beskaffenhed,
som Undersøgelsen af Spektrene og loniseringspotentialerne direkte
lærer os om, og som vi har set, det ogsaa synes muligt at for-
tolke ved direkte Anvendelse af Kvanteteorien. Medens Helium har
det højeste loniseringspotential af alle Stoffer, er Elektronen i Brint-
atomet ikke bundet fastere, end at vi kan forstaa Brintens Tilbøje-
lighed til at optræde som positiv Ion i vandige Opløsninger og ke-
miske Forbindelser. En nærmere Betragtning af dette Spørgsmaal
kræver imidlertid en Sammenligning mellem Elektronkonfiguratio-
nernes Art og Fasthed hos andre Stoffers Atomer og kan derfor ikke
diskuteres, før vi har betragtet dette Spørgsmaal nærmere.
Naar vi nu gaar over til at betragte Atombygningen hos Stoffer,
der i det neutrale Atom indeholder mere end to Elektroner, skal
vi først og fremmest antage, at alt, hvad vi ovenfor har sagt om
Heliumatomets Dannelse, i Hovedtræk vil gælde ogsaa for Indfang-
ningen og Bindingen af de to første Elektroner i saadanne Atomer.
Disse Elektroner maa saaledes i Normaltilstanden antages at bevæge
sig i ækvivalente Baner, karakteriserede ved Kvantebetegnelsen lv