Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 37 Spørger vi nu om Bindingen af den 3die Elektron, faar vi direkte Op- lysning fra en Undersøgelse af Lithiumspektret Dette Spektrum lærer os om en Række stationære Tilstande, hvor den Fast- hed, hvormed den sidst indfangne Elektron er bundet, er meget nær den samme som i de stationære Tilstande svarende til Stadier af Brintatomets Dannelse. Foruden disse Rækker af Tilstande, der svarer til Baner, hvor k er større eller lig 2, og hvor den sidst ind- fangne Elektron bevæger sig helt udenfor det Omraade, hvori de to første Elektroner bevæger sig, lærer Spektret os om en Række Tilstande, der svarer til k=l, og hvor Energien afviger væsentlig fra de tilsvarende stationære Tilstande af Brintatomet. I disse Til- stande, hvortil Atomets Normaltilstand — saaledes som det fremgaar af Forsøg over Absorption i Lithiumdamp — hører, maa den sidst indfangne Elektron, selv om den under Størstedelen af Omløbet be- finder sig i større Afstande fra Kernen, under et vist Tidspunkt af Omløbet antages at trænge ind til Afstande fra denne, der er af samme Størrelsesorden som Dimensionerne af de tidligere. bundne Elektroners Baner. Paa Grund af denne Omstændighed vil Elek- tronen være bunden med en- Fasthed, der er betydelig større end den, hvormed Elektronen er bunden i stationære Tilstande af Brintatomet, svarende til samme Værdi for n. I Normaltilstanden, hvor, som det fremgaar af Spektret, det Arbejde, der kræves for Elektronens Fjer- nelse fra Atomet, kun ei’ 0,396 W, maa vi derfor antage, at denne bevæger sig i en 2X Bane, selv om den er bunden omtrent halvanden Gang saa fast som i den tilsvarende Bane i Brintatomet, hvor det for Fjernelsen krævede Arbejde er % VV. Hvis vi her spørger om Aarsagen til, at en Overgang fra en af de stationære Tilstande, hvorom Spektret belærer os, til en Tilstand, hvor den sidst indfangne Elek-, tron vilde bevæge sig i en lx Bane, er udelukket, møder vi Forhold, der frembyder Lighed med Fortolkningen af Heliums metastabile Tilstand. En saadan Overgang, der, som en nærmere Undersøgelse viser, maatte tænkes at føre til en Tilstand af Atomet, hvor alle Elektro- nerne bevægede sig i ækvivalente Baner, vilde nemlig være af en ganske anden Type end de til Udsendelsen af Lithiumspektret knyttede Over- gange mellem stationære Tilstande og vilde i Modsætning til disse ikke udvise Korrespondens med harmoniske Komponenter i Atomets Bevægelse. Vi faar derfor et Billede af Lithiumatomets Dan- 3*