Elektromobilet
Forfatter: J. Klugmann
År: 1902
Forlag: ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFTS FORLAG.
Sted: København
Sider: 80
UDK: 629.113.1-7 Klu
DOI: 10.48563/dtu-0000064
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Serie, men Feltmagnetbeviklingerne ere parallelforbirndne
og i Serie med Ankeret og Batteriet. Batterispændingen
er 80 Volt her.
Vi have ikke her behandlet det Tilfælde, at der var
to af hinanden uafhængige Motorer, men den første
Kontroller afgiver et godt Eksempel paa dette Tilfælde,
idet man godt kan betragte de to Beviklinger som selv-
stændige Motorer. Forholdet bliver det samme.
Kapitel VIL
Styringen.
Sjeldnere anvender man i Elektromobiler samme
Drejning af det forreste Hjulpar, som anvendes i Vogne,
som trækkes af Heste. Det er dog Tilfældet i de elek-
triske Drosker i Paris, hvis Kontroller vi have beskreven
i det foregaaende. Her ere Forhjulene stadig parallele.
Det forreste Hjulpar med sine Fjedre bærer et saa-
kaldet Drejebord, hvori den forreste Del af Vognrammen
hviler, og Drejebordet med sit Hjulpar kan frit dreje
sig i Forhold til Vognrammen. Drejebordet har en ind-
vendig Tandkrans, ind i hvilken et paa den lodret an-
bragte Styrespindel fastkilet Tanddrev griber. Naar
Styrespindelen, der sidder inden i den hule Styresøjle,
drejes, drejer det forreste Hjulpar sig i Forhold til Vogn-
rammen. Ved nogle Konstruktioner sker det ved, at
der er anbragt et vandret Haandhjul paa den øverste
Ende af Styrespindelen, men i den i Fig, 16 viste Kon-
struktion styres Vognen ved Hjælp af et lodret Haand-
hjul, hvis Bevægelse overføres til Styrespindelen ved
en Snækkeoverføring.