Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
78 ren indeholder uöiagtigen 3 Gange saa megen Ilt som Basen. Det er et neutralt Salt. I det andet Salt er 214,111 Leerjord forbunden med 334,110 Svovelsyre, som in- deholder dobbelt saa meget Ilt som Basen, og | af Iltmængden i det neutrale Salts Syre. I det tredie Salt er 214,111 Leerjord forbunden med 167,055 Svovelsyre, som indeholder lige saa megen Ilt som Basen, og | af Ilt- mængden i det neutrale Salts Syre. I det fjerde Salt er 214,111 Leerjord forbunden med 222,740 Svovelsyre, og Ilt- mængden i Syren forholder sig til den i Basen som 4:3, og til Iltmængden i det neutrale Salts Syre som 4: 9. Det andet Salt er et | basisk Salt, og det tredie et | basisk Salt. Det fjerde bliver betragtet som et Dobbeltsalt sammensat af det j basiske og | basiske Salt. Paa en lignende Maade forholder det sig med alle Salte. Enhver Syre liar et bestemt Forhold, hvori den danner neu- trale Salte med alle Baser; men dette Forhold er forskjelligt for de forskjellige Syrer, og er f. Ex. for Svovelsyrlingen 2, (1. v. s., i de neutrale svovelsyrlige Salte er Iltmængden 2 Gange saa stor som i Basen. For Chlorsyren er Forholds- tallet 5, og Syren maa i de neutrale chlorsure Salte være til- stede i et Forhold, at dens Iltmængde er 5 Gange saa stor som Basens Iltmængde. Den anden Lov, med Hensyn til de forskjellige Salte af samme Syre og samme Base, er ligeledes almindelig; og Salte af de samme Bestanddele i forskjelligt Mætningsforhold ere for det meste saaledes sammensatte, at Bestanddelenes Mængde tager til eller af efter meget simple Talforhold, hvilket man bedst seer, naar man antager den ene Bestanddeel for uforanderlig, og da sammenligner den anden Bestanddeels Mængde i de forskjellige Salte. Man indseer let at denne Lov for Saltene i Grunden er den samme som den