Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

115 antager at være phosphorsuurt Phosphorilte. Opvarmes Op- losningen indtil 80° C, saa udskiller der sig en guul Substants, som er Phosphorilte-Hydrat og mister sit Vand ved at törres i det lufttomme Rum ved Siden af Svovelsyre. Dette Phos- phorite er citronguult, tungere end Vand, og uoplöseligt i Vand, Alkohol og Æther. Det kan opvarmes til 300° C uden at antændes. Ved Qvægsolvets Kogepunkt brænder det. Dets Sammensætning er 1» 0, d. v. s. samme Mængde Phosphor indeholder i delte gule Phosphorilte af den Ilt. der findes i Phosphorsyren. Det tidligere omtalte rode Pulver, hvorfor man har angi- vet en noget forskjellig Sammensætning, tændes endnu ikke ved Qvægsolvets Kogepunkt, men antændes först i Rödglödhe- den. Det synes derfor som om det rode og det gule Phos- phorilte ere Substantser med forskjellig Sammensætning og for- skjellige Egenskaber. ... USENIKSIRLING. As2 = 940.084 As + 300 0 = 2 Arseniksy rling-. Naar Arsenik opvarmes i et Glasror, som er aabent i begge Ender, saa ilter Arseniken sig under svage Forbræn- dingsphænomener og danner Arseniksyrling fuldkommen ana- logt med Phosphorets Forhold ved Luftens almindelige Tempe- ratur Det derved dannede hvide Ilte kaldes hviid Arsenik eller Rottekrudt. Dette saa overordentligt giftige Slof vindes af Arsenikjernet, som forbrændes i Ovne med meget lange, næ- sten horizontale, Skorstene, hvori den hvide Arsenik samler si«. Den störsto Deel af hviid Arsenik, som forbruges i Europa, ommer fra Reichenstein i Schlesien, hvor Arsenikjern fore- kommer i saa stor Mængde, at Vandet, som flyder ud af Bjerg- værket, indeholder Spor af Arseniksyre dannet ved Iltning af Ar- senikjernet. Den Syre som forekommer i Handelen er meget reen Naar hviid Arsenik nylig er bleven sublimeret, er den glasa-' tig og gjennemsigtig; men efter nogen Tid bliver den email- agtig og uigennemsigtig. Denne Forandring i Udseendet hid- rörer sandsynligvis derfra, at dette Ilte er dimorpht som 8*