Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

118 ANTIMONFO RUTE. Sb2 = 1612,904 Sb 4- 300 0 = 1912,904. Vægtfylde af det naturlige = 5,5—5,6. Krystalform dimorph. a. b. sphæroedrisk: prismatisk: Octacder, det naturlige Antimonilte. Fordamper ved Rödglödheden. Farve: hviid med Diamantglands. Virker baade som Basis og Syre. For at tilberede Antimonforilte, tager man 200 Gran Svo- velantimon og oplöser det i Kongevand, filtrerer igjennem stødt Glas, som er fyldt paa en Tragt, bundfælder forme- delst Fortynding med Vand og udvasker, först med reent Vand, siden med Vand, hvortil man har sat lidt kulsuurt Natron. Man kan ogsaa forskaffe sig det ved at bundfælde Antimon- forchlor med kulsuurt Kali, hvorved Antimon iltes paa Kaliets Bekostning, som reduceres og træder i Forbindelse med Chlor, medens Kulsyre uddrives hiftformigen. Alle de Metalilter, som kunne snart være Baser snart Syrer, have den Egenskab, at de ikke binde Kulsyren: saaledes forholde Leerjorden og Tinforiltet sig ligesom Antimonforilte. Antimonforilte har en stor lilböielighed til at danne basiske uoplöselige Salte, som f. Ex. med Svovelsyre; dets egentlige Oplosningsmiddel er Viinsyre, og et Dobbeltsalt af viinsuurt Kali og viinsuurt An- timonilte anvendes meget i Medicinen under Navnet Bræk- viinsteen. Man tilbereder Brækviinstenen lettest paa folgende Maade: Man blander lige Dele almindeligt Svovelantimon og Quarts sammen, sætter dem i en Skaal i Muffelen, som man opvar- mer til Rödglödheden. Quartspulveret tjener ikkun til at for- hindre Svovelantimonets Smeltning. Den ved denne Ristning dannede Masse, som bestaaer af Quarts og Antimonsyrling, blander man med | Svovelantimon, regnet efter Vægten af det oprindeligen anvendte Svovelantimon, og udsætter det i * Time