Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

120 Vand, som den taber ved Opvarmning. Naar man gioder Anti- monsyrling med metallisk Antimon, saa fordeler Ilten sig, og der dannes Antimonforilte. Hertil udfordres paa 100 Dele Anti- monsyrling 26, 7 Dele metallisk Antimon. Da nogle antimonsyrlige Salte vise en isomerisk Forbræn- ding, er det muligt, at der forekomme 2 isomeriske Modi- ficationer af denne Syre, som forresten ikke ere nöiere kjendte. ANTIMONSYRE. Sip = 1612,904 Sb + 500 O. Man opløser Antimon i Kongevand, afdamper til Torhed, tilsadter stærk Salpetersyre, og afdamper atter til Törhed, men opvarmer ikke til Glödhede. Det er et citronguuit i Vand uoplöseligt Pulver, som ogsaa kan tilberedes ved at bringe en Blanding af een Deel Antimon og 4 Dele Salpeter lidt efter lidt i en rødglødende Digel. Man udkoger siden med Vand, hvorved antimonsuurt Kali opløses, som ved Overmætning med Salpetersyre afsætter Antimonsyre som Vandforbindelse. An- timonsyre indgaser Saltforbindelser med Baserne, hvoraf flere vise en isomerisk Forbrænding ved Opvarmning ligesom anti- rnonsyrlige Salte. Da Antimonforbindelser höre til de vigtigste Lægemidler af Mineralriget, og da Antimon næsten altid forekommer i Naturen forenet med Arsenik, saa er det een af de vigtigste Opgaver for den pharmaceutiske Chemie at forskaffe sig reent, arsenikfrit Antimon. Paa folgende Maade lykkes det fuldkorn, ment: man pulveriserer een Deel Antimonmetal meget flint, og blander det med 1} Deel Salpeter og | Deel fiintstödt tort kulsuurt Kali eller Natron. Massen bringes i en Smeltedigel til at gløde, hvorved den begynder at brænde, og maa holdes I Time glödende efter at den har ophort at brænde; dog tör Heden ikke stige saa höit at den smelter, men den maa ikkun antage en vel li ngagtig Consistenz. Da der udvikler sig Luft, saa maa man undertiden trykke Massen i Diglen sammen. Efter at den er glödet tilstrækkelige!), tager man den endnu