Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
130 nr__ Operment. As« + S3 = As^ - 040,084 As + 603.495 S. Operment forekommer ligeledes i Naturen og er hemi- prismatisk krystalliseret. Det har en guul Farve og meget stærk Glands, og bringes i Handelen fra Persien og China. Det er den samme Forbindelse som dannes ved Arseniksyrlin- gens Bundfældning med Svovelbrint, thi Svovelbrint . .. .. (940,084As——930,084 Asl Arseniksyrling 0 G03,495 g j Operment [603,495 S 300 . . O I „ 37'44 . H 37,44. H Vand- Vand. Saltsyre. Naar man derfor vil bestemme Mængden af Arseniksyr- ling, som findes i en Oplosning, saa forvandler man den til Svovelrnetal. Denne Svovelarsenik danner med stor Lethed Svovelsalte med Svovclbaserne; den er derfor opløselig i Svovelæskene og i de i Vand opløselige rene Æsk. Naar f. Ex. Ammoniak kom- mer i Berøring med dette Stof, oplöser den det meget hurtig, fordi der dannes ved Siden af Svovelammoniumets Salt med Svo- velarsenik ogsaa arseniksyrlig Ammoniak. Mange af dens For- bindelser forekomme i Naturen. Operment benyttes som Ma- lerfarve. Men i Handelen gaaer meget hyppigt et Stof under delte Navn, som beredes ved Sammensmeltning af hviid Arse- nik med Svovel, altsaa en Forbindelse af et Svovelrnetal med ct Metalilte analog med de nylig ved Chlorantimon omtalte basiske Chloriden Denne Forbindelse er langt giftigere end det naturlige Operment. Der existerer ogsaa et basisk Sulphid, eller, som man sæd- vanlig kalder det, et Oxysulphuret, som ligner Realgar. Det tredie Arsenik-Svovle, As2 S3, findes ikke i Na- turen, men dannes ved Arseniksyrens Decomposition forme- delst Svovelbrint, hvortil der udfordres en meget længe ved- varende Ström af Svovelbrint. Det ligner det af Svovelbrint bundfældede Operment saameget, at man i lang Tid har for-