Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
133 ligt, og det svovelantimonsure Svovelnatrium decomponeres af Vandet, idet noget Svovelantimon, sandsynligviis i Forbindelse med lidet Natrium, bliver uoplöst, medens Svovelnatrium med en stor Mængde Svovelantimon oploser sig. For nu at tilbe- rede Kermes, koges den smeltede og stødte Masse med Vand, og filtreres saa hurtigt som muligt i en Tragt, som man ved omgivende kogende hedt Vand kan holde varm. Under Afkjö- lingen afsætter sig Svovelantimon som et bruunrödt Pulver, Kermes. Den efter den anförte Methode tilberedte Kermes er ikke reent Svovelantimon, men indeholder altid Antirnonilte, som man kan opdage ved at bringe Pulveret under Microscopet. Jo længere man lader Oplosningen henstaae for at afsætte Kermes, desmere tager Antimoniltets Mængde til, og derfor er den tilsidst afsatte Kermes meget riig paa dette Ilte. Man kan forskaffe sig en antimoniltefri Kermes, naar man, i Stedet for at sammensmelte Svovelantimon med kulsuurt Kali eller Natron, koger det med en Oplosning af disse Salte, eller med kanstisk Kali eller Natron. Oplosningen tilberedet ved kaustisk Kali afsætter ved Afkjöling et Kalium-Antimon-Svo- , mtr rrr velsalt, K Sb2 4- 2 Sb2, som ved langvarig Vaskning forvand- t f,,,t -I'L- les til K Sb‘2 + 4 Sb2, i det Kalium-Antimon-Sulphid oplöses. Den Kermes, som dannes ved Kogning med kulsure Alkalier, indeholder ligeledes Kalium, omendskjöndt i mindre Mængde. Denne store Forskjellighed i Kermes’s Sammensætning gjor den ikke meget skikket til medicinisk Brug. Den ovenanførte Forbindelse af Antimonforsvovle og An- timonforilte horer til den Klasse af Sammensætninger, som man har kaldet Oxysulpliureter, hvori et Svovehnetal er forenet med et Metalilte. Ikkun faa Svovelmetaller have den Egen- skab at indgaae en saadan Forening; den her anförte er aaben- bar en saltagtig Forbindelse, hvori Svovelantimonet spiller en Syres Rolle. Vi have för seet, at Antimonforilte undertiden antager en Syres Rolle, undertiden har en æskagtig Characteer; det til