Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
ligt, og det svovelantimonsure Svovelnatrium decomponeres af
Vandet, idet noget Svovelantimon, sandsynligviis i Forbindelse
med lidet Natrium, bliver uoplöst, medens Svovelnatrium med
en stor Mængde Svovelantimon oploser sig. For nu at tilbe-
rede Kermes, koges den smeltede og stødte Masse med Vand,
og filtreres saa hurtigt som muligt i en Tragt, som man ved
omgivende kogende hedt Vand kan holde varm. Under Afkjö-
lingen afsætter sig Svovelantimon som et bruunrödt Pulver,
Kermes. Den efter den anförte Methode tilberedte Kermes er
ikke reent Svovelantimon, men indeholder altid Antirnonilte,
som man kan opdage ved at bringe Pulveret under Microscopet.
Jo længere man lader Oplosningen henstaae for at afsætte
Kermes, desmere tager Antimoniltets Mængde til, og derfor er
den tilsidst afsatte Kermes meget riig paa dette Ilte.
Man kan forskaffe sig en antimoniltefri Kermes, naar man, i
Stedet for at sammensmelte Svovelantimon med kulsuurt Kali
eller Natron, koger det med en Oplosning af disse Salte, eller
med kanstisk Kali eller Natron. Oplosningen tilberedet ved
kaustisk Kali afsætter ved Afkjöling et Kalium-Antimon-Svo-
, mtr rrr
velsalt, K Sb2 4- 2 Sb2, som ved langvarig Vaskning forvand-
t f,,,t -I'L-
les til K Sb‘2 + 4 Sb2, i det Kalium-Antimon-Sulphid oplöses.
Den Kermes, som dannes ved Kogning med kulsure Alkalier,
indeholder ligeledes Kalium, omendskjöndt i mindre Mængde.
Denne store Forskjellighed i Kermes’s Sammensætning gjor
den ikke meget skikket til medicinisk Brug.
Den ovenanførte Forbindelse af Antimonforsvovle og An-
timonforilte horer til den Klasse af Sammensætninger, som man
har kaldet Oxysulpliureter, hvori et Svovehnetal er forenet
med et Metalilte. Ikkun faa Svovelmetaller have den Egen-
skab at indgaae en saadan Forening; den her anförte er aaben-
bar en saltagtig Forbindelse, hvori Svovelantimonet spiller en
Syres Rolle.
Vi have för seet, at Antimonforilte undertiden antager en
Syres Rolle, undertiden har en æskagtig Characteer; det til