Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

181 og 3 Grunddele Ilt; thi flere af de oxalsure Salte kunne frem- stilles vandfrie. Det er allerede anført, ved at omtale Vandets Sammen- sætning, at dette bcstaaer nöiagtigen af 1 Maal Ilt og 2 Maal Brint, og vi have havt Leilighed ved flere sammensatte Sub- stantser, saasom Chlorbrinte, at hentyde paa den Lov, at de luftformige Stoller forene sig efter bestemte simple Maalfor- hold. Disse Erfaringer have fort til den Sætning, at lige Maal af enkelte luftformige Substantser indeholde et liges lort Antal af Atomer. Herefter vil altsaa 1 Maal Ilt, der veier 16 Gange saameget som 1 Maal Brint, indeholde nöiagtig ligesaamange Atomer som 1 Maal Brint. — Enhver Iltatom vilde altsaa veie 16 Gange saameget som enhver Brintatom. Et Maal Chlor og et Maal Brint forene sig til Saltsyre, og da de efter Forudsætningen indeholde begge to et ligestort Antal Atomer, saa er Saltsyren en Sammensætning af lige Atomer Chlor og Brint. Man behøver derefter ikkun at be- stemme Gasarternes Vægtfylde, for deraf at udlede Atomernes relative Vægt. Man har derfor, som allerede tidligere er bemærket, an- taget, at for alle enkelte Stoller, forsaavidt som de kunne frem- stilles luftformigen, ere Atomer og Volumer eensbetydende. Det vil nu blive viist, at Æqvivalent og Volumen ikke altid ere eensbetydende, og da Begrebet Æqvivalent egentlig er det vigtigste Begreb i disse Forhold, saa ansee vi del for det Rigtigste, at henfore alle øvrige Forhold, saa vidt som muligt, til Æqvivalenter. Den saakaldte Volunien-Theorie vilde altsaa, udtrykt efter vore Kundskabers nuværende Tilstand, lyde saaledes: lige Rumfang af de forskjellige luft- eller dampformige Elementer udtrykke ikke altid lige Ækvivalenter, men Rumfang og Æqviva- lent slaae i et simpelt Forhold til hinanden. Af folgende Sloffer ere 2 Maal = / Æqvivalent: Brint, Qvælstof, Chlor,