Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

194 de dyriske Legemer. Omendskjöndt det derfor er et hyppigt Stof, saa staaer det dog tilbage for Ilt, Kisel, Kalk og liere andre. Hundrede Maal Vand optage 4,2 Maal Qvælstof. For at forskaffe sig reent Qvælstof, kan man anvende flere Midler. Naar man formedelst Phosphor beröver den atmosphæriske Luft dens Ilt, og formedelst Kalk- eller Baryt- Vand, eller Kalioplosning, befrier den for Kulsyre, saa er ikkun Qvælstof og Vanddampe tilbage. — De sidste kunne bort- fjernes ved smeltet Chlorcalcium. Ogsaa af dets chemiske For- bindelser baade med Ilt ög Brint kan det udskilles. Let forskafler man sig reent Qvælstof, naar man leder Chlor igjennem en stærk Oplosning af Ammoniak, dog med den Forsigtighed, at man ikke leder saa meget Chlor til, at Ammoniaken bliver mættet. Naar man smelter almindelig Chili-Salpeter (salpetersuurt Natron), saa længe indtil en udta- gen Prove er stærk alkalisk, saa er Saltet forvandlet til sal- petersyrligt Natron. Blander man en Oplosning deraf med Salmiak, saa dannes derved salpetersyrlig Ammoniak, som, naar Oplosningen bliver opvarmet til Kogheden, forvandler sig til Vand og Qvælstof, der udvikler sig luftformigen. Andre Me- thoder ville siden endnu blive anförte. I Qvælstoffets Ilter. Qvælstoflet har 5 forskjellige Iltningsgrader, hvoraf 3 ere Syrer, de to andre derimod indifferente Stoffer, med Hensyn til Syrernes og Alkaliernes Modsætning, idetmind- ste naar de ere udskilte af deres Forbindelser. Af disse Iltningsgrader synes Salpetersyrling at være Forbrændingsiltet. Naar man lader en electrisk Gnist slaae igjennem en Blanding af Ilt og Qvælstof, saa bliver der altid dannet en Syre, som man ved nöiere Undersögelse finder at være Salpetersyre. Det er alligevel sandsynligt, at Salpetersyren ikke ligefrem bliver dannet, men at der ved den umiddelbare Forbrænding