Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

207 syrling, N®, -J- og endnu Andre for en Forbindelse af Sal- petersyre med Qvælstoftveilte, 2 N2 4. N2. For den sidste Mening taler den Egenskab, ifölge hvilken den deles af Vand i Salpetersyre, som bliver oplost, og Qvælstoftveilte, som ud- vikler sig luftförmigen ; for den anden Mening dens Analo- gie med de nylig omtalte Dobbeltsyrer; og for den förste, ifölge meget nye Undersøgelser, den Egenskab at danne eiendomme- lige Salte med Baser. Man faaer denne Syre ved at destillere tort salpetersuurt Blyilte i en Glasretort og afkjöle Destillatet. Bly ilte Pb-----------Pb Salpetersyre Salpeterundersyre.____________ (O5~-------— o Der udvikles Ilt i Luftform. Salpeterundersyren samler sig forst som en Vædske, men siden, naar man skifter Forlag, som et hvidt, fast, krystallinisk Legeme. Der bliver Blyilte tilbage. Salpeterundersyre er flydende, naar den indeholder selv den ringeste Mængde Vand; og at der forst gaaer flydende Syre over ligger deri, at det salpetersure Blyilte — omendskjöndt Vandel ikke horer med til dets chemiske Constitution — tilba- geholder en meget ringe Mængde deraf med stor Kraft, som deslillerer over med (len förste Syre. Den flydende Syre har en Vægtfylde af 1,451; ved -r- 20° er den farvefri, ved 0° guul- bruun, ved 15—28° orangeguul; den koger ved 28° og giver orangefarvede Dampe. Den oplöses af Salpetersyre, og danner dermed efter Tætheden grönne (Vf. 1,32), gule (Vf. 1,41) og brune (Vf. 1,51) Oplosninger. Af salpeterundersure Salte kjender man hidtil ikkun et eneste, det salpeterundersure Blyilte, som man faaer, naar man koger 100 Dele tört salpetersuurt Blyilte med 63 Dele fiin- deelt metallisk Bly, og hensætter den behörigen inddampede Vædske til Krystallisation.