Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

214 kens Navn er dannet. I Ægypten vinder man en stor Mængde Salmiak ved Forbrænding af Kameelexkrementerne, hvor Am- moniaken hidrörer fra det dyriske Stof, og Saltsyren fra Chlor- magnium, som findes i Saltplanterne. Hyppigst dannes alli- gevel Salmiaken af kulsuur Ammoniak, som vindes ved en De- stillation af dyriske Substantser, og erholdes især som Bipro- dukt ved Fabrikationen af sortbrændte Been til Sukkerraf- finering. Den urene kulsure Ammoniak bliver enten mættet med Saltsyre, eller med Svovelsyre, og giver saaledes enten ligefrem Salmiak, eller det svovelsure Salt bliver blandet med Kogsalt og opvarmet, hvorved der, formedelst en Omskiften af Bestanddelene, sublimeres Salmiak og bliver svovelsuurt Natron tilbage. Salmiaken er let oplöselig i Vand, kan sub- limeres uden at lide nogen Forandring, og bliver decompone- ret af alle de Syrer, der have en stærkere Tiltrækning til Ammoniumilte, saavelsom af alle Baser, hvis Element har en stærkere Tiltrækning til Chlor. Chlorammonium danner Dob- belt-Chlorider med de fleste andre Chlorforbindelser. Naar man leder Svovelbrinte i Ammoniakvædske, bindes Luften med stærk Kraft, og Vædsken optager en stor Mængde deraf. Denne Forbindelse er analog med det Pg. 87 omtalte Svovelbrinte-Svovelkalium, og dannes efter folgende Schema: Ammoniumilte (vandig Ammo- niak) Svovelbrinte (H8 —H8’ —N- * Svovel - ( O\ S 1 Ammonium X-H2J 'x— S ( Svovelbrinte \O i XH2| 1 Vand. Ammoniumets Iltsalte, eller, som de i Almindelighed kaldes, Arnmoniaksalte, ere udmærkede derved, at de alle for- styrres i Ilden. De vigtigste ere: 1) Svovelsuur Ammoniak. Faaes i det Store ved at mætte den urene kulsure Ammoniak med almindelig Svovelsyre, og rense Saltet ved gjenlagne Krystallisationer; eller ved at blande raa kulsuur Ammoniak med Gips, befugte