Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

215 med Vand, og udtrække efter nogen Tid den ved dobbelt Decomposition dannede svovelsure Ammoniak med Vand. Dens Sammensætning er N2 H8 + S. Den krystalliserer i samme Form som det vandfrie svovelsure Kali. 2) Kulsuur Ammoniak. Ammoniumilte og Kulsyre indgaae i Forening med Vand et större Antal af Forbindelser end nogensomhelst anden Base og Syre. Rose har be- skrevet elleve forskjellige Forbindelser, hvoraf ikkun to ere neutrale, det ene med, det andet uden Vand, medens alle de övrige indeholde en större Mængde Kulsyre, end der udfordres for at mætte Ammoniaken. Den Forbin- delse, der er rigest paa Kulsyre, indeholder 9 Æqvivalen- ter Kulsyre mod 4 Æqvivalenter Qvælstof i Ammoniaken. Det Salt, som hyppigst benyttes, er det saakaldte Sesqui- Carbonat, som indeholder 3 Æqvivalenter Kulsyre mod 2 Æqvivalenter Qvælstof i Ammoniaken. Dette Salt vin- des i det Store ved en Sublimation af den raae kulsure Ammoniak, blandet med dyrisk Kul, og benyttes til medi- cinsk Brug og i Bagerierne, for at faae Kagerne meget poreuse, da det fordamper under Bagningen. Den kulsure Ammoniak er et uundværligt Stof for Chemikeren, og bru- ges til Bundfældning af mange Stoffer, der skulle udskil- les af deres Oplosninger. 3) Salpetersuur Ammoniak. Man opløser kulsuur Ammoniak i reen Salpetersyre, saaledes at et ringe Overskud af Ammoniak bliver tilbage, hvorpaa man inddamper Saltet til Törhed. Ved den tore Destillation forvandles det til Vand og Qvælstof-Forilte. AMID. N2 H4. Dette Stof er hidtil ikke fremstilt i reen Til- stand • men dets Egenskaber i Forbindelserne vise, at det har mange Ligheder med Chlor, Brom og Jod. Det dannes derved at man beröver Ammoniak, N2 H6, en Trediedeel af dens Brint. Dette skecr ved at smelte Kalium