Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

216 eller Natrium i en Ström af tör Ammoniakgas, hvorved Me- tallet forvandles til en mörkegrön Vædske, der siden bli- ver lysere, og tilsidst næsten ufarvet, og storkner ved Afkjö- lingen til en graa, storbladet, krystallinisk Saltmasse med Silkeglands. Under denne Indvirkning udvikler der sig be- standig Brint, og man kunde maaskee antage, at der existerer to Forbindelser af Kalium med meer eller mindre Amid. Ka- stes Kalium- eller Natriumamid i Vand, danner der sig Am- moniak og Kali; og ved disse Metallers Opvarmning i Ammo- niakgas, udvikle de, som allerede anfört, 1 af Ammoniakens Brint, eller ligesaameget som samme Mængde Kalium eller Na- trium vilde udvikle af Vand. Man seer deraf, at N2 H4 er Æqvivalent for 1 Maal Ilt. Naar man leder Ammoniak over stærktglodende Kobber, taber dette sin Böielighed og bliver ganske skjört; der synes derved at dannes en ringe Mængde Kobberamid, thi Metallet vinder ikkun yderst lidt i Vægt. En Forbindelse, som længe har været bekjendt under Navnet hvid Prxcipitat, Mercurius præcipitatus albus, er ifölge nyere Un- dersögelser en Forbindelse af Qviksölvamid med Qviksölv- Chlorid, Hg Ni Hl + Hg CM. Iblandt de af organiske Substantser frembragte Stofler forekommer en Klasse, der er saaledes sammensat, at de, naar Vandets Bestanddele tilföies, danne Ammoniak og et Ilte. Den af disse Substantser, som staaer nærmest ved de her afhandlede, er Oxamid, sammensat af C2 N2 H4 O2, som ved Tilföining af Vandets Bestanddele danner Ammoniak o(’ O Oxalsyre, en Dannelse, som vel ikke foregaaer med det rene Vand, men öieblikkeligen indtræder, naar Vandet indehol- der en Syre, der kan træde i Forbindelse med den sig dan- nende Ammoniak, eller et Alkali, der kan indgaae Forening med Oxalsyren. Det hosfölgende Schema viser Forholdene. (C« —C2L Jø2 _.Q3 / Oxalsyre OxamicT — N2I JO L Ammoniak Vand H?- ~